En kraftig brand raserede i nat et hus i Søndergade i Sakskøbing. Huset, der ligger som nabo til boghandlen, var helt overtændt, da brandvæsnet nåede frem, og branden er muligvis påsat, fortæller indsatsleder Svend Rykjær fra Guldborgsund Redningsberedskab.
Alarmen gik ved halv tre-tiden i nat, og da havde det formentlig allerede brændt i en times tid, vurderer indsatslederen. Huset er ubeboet, så heldigvis kom ingen mennesker noget til ved branden.
Det lykkedes brandfolkene at afskære ilden fra at brede sig til nabohusene, men bortset fra ydermurene, er der stort set intet tilbage af det brændte hus, fortæller Svend Rykjær.
Ifølge indsatslederen har boghandlen fået lidt røgskade, ligesom der er revner i murværket på grund af den kraftige varme. Men selve brandmuren ser ud til at holde. Til den anden side, hvor der tidligere lå en guldsmedeforretning, ser der ikke ud til at være sket skader.
Brandfolkene fra Sakskøbing måtte have assistance fra Nykøbing, som kom med en stigevogn og en tankvogn og hjalp til med at bekæmpe flammerne.
Politiets teknikere vil senere i dag se nærmere på brandtomten, da der som nævnt er mistanke om, at den kan være påsat.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned