Krenkerup i verdens største virtuelle ølsmagning
Rekordforsøgene, som også Krenkerup Bryggeri bliver en del af, bliver livetransmitteret fra Tivoli til storskærmsarrangementer i hele landet og hjem til danskernes stuer. Foto: Krenkerup
Krenkerup
Sidste år slog Royal Unibrew sammen med flere end 65.000 danskere og 12 danske bryggerier den officielle Guinness World Record for største ølsmagning. I år deltager Krenkerup Bryghus.
RADSTED: I år inviterer Royal Unibrews brewpub Anarkist og webshop Craft Makers Collective med hjælp fra 12 mikrobryggerier - herunder Krenkerup Bryggeri - til verdensrekordforsøg live fra Tivoli.
Rekordforsøgene bliver som sagt livetransmitteret, og det sker til storskærmsarrangementer i hele landet og hjem til danskernes stuer.
- Vi har været med i flere af Royal Unibrews virtuelle ølsmagninger, og vi har haft rigtig god erfaring med at deltage, da det har hjulpet os med at nå ud til nye kunder, som ellers ikke havde haft kendskab eller adgang til vores øl. Vi kan rigtig meget på den danske ølscene, og vi skiller os ud ved at fokusere på det traditionelle håndværk og brygge med byg fra vores egne marker. Vi er rigtig glade for at være en del af de udvalgte mikrobryggerier og at kunne dyrke de gode relationer på tværs af branchen, siger kommunikationschefen på Krenkerup Bryggeri, Louise Berling Brun.
Vi kan rigtig meget på den danske ølscene.
Louise Berling Brun, kommunikationschef på Krenkerup Bryggeri
En kasse med øl
Konceptet for ølsmagningen er det samme som sidste år: En kasse med øl fra 12 forskellige bryggerier kan bestilles til hoveddøren og nydes hjemme i stuen, opleves til storskærmsarrangementet rundt om i landet, eller man kan være med live fra Tivoli - samtidig med at man kan se, høre og stille spørgsmål om øllene via livestreaming på Facebook til nogle af Danmarks dygtigste brygmestre og øleksperter.
TV2 Play og TV2 Fri
Verdens Største Virtuelle Ølsmagning sendes live 14. maj fra Tivoli og bliver vist på TV 2 Play og TV 2 Fri.
Hos Royal Unibrew glæder man sig over igen at kunne samle så mange forskellige mikrobryggere på tværs af landet.
- Vi har glædet os i et helt år til at gøre det her igen. Arrangementet bygger på danskernes stigende nysgerrighed på specialøl og på at opleve noget spektakulært. Vi er meget stolte over opbakningen og overbeviste om, at vi sammen kan udbygge verdensrekorden og sætte endnu én. Og så er vi glade for at være med til at samle nogle af landets stærke mikrobryggerier og værne om den stærke bryggertradition, vi har herhjemme, lyder det fra Anders Mundelin, der er Head of Marketing Development hos Royal Unibrew A/S og vært på Verdens Største Virtuelle Ølsmagning.
Går efter rekorden
Med Verdens Største Virtuelle Ølsmagning vil Royal Unibrew og Tivoli slå sin egen verdensrekord for flest deltagere i en virtuel ølsmagning fra sidste år samt rekorden for verdens største ølsmagning på flere lokationer. Guinness World Records observerer forsøget.
Verdens Største Virtuelle Ølsmagning er i år udvidet, så det varer fire og en halv time og byder på alt fra ølsmagning og beer-battle til underholdning og livemusik.
De 12 øl, der er en del af smagningen, bliver udvalgt af en ekspertgruppe, som består af en række danske brygmestre og ølkendere.
Vil man være med til at slå verdensrekorden, kan man bestille en smagekasse og være med hjemmefra, i Tivoli eller til storskærmsarrangementer rundt om i landet.
Smagekasser finder man mere om på www.verdensstørstevirtuelleølsmagning.dk, hvor man også kan finde det nærmeste storskærmsarrangement.
Seneste artikler
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Starter ny sæson med et brag: NFH møder Champions League-mestrene
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Stort panttyveri fra ø-butik
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!