Kristian fanger de smukke øjeblikke

Kristian Louis. 19 år. Og med sin egen udstiling af fotografier. Hvad mere kan man ønske sig?

Kristian Louis udstiller i øjeblikket på Studenterhuset i Nykøbing. I alt er 36 af fotografens billeder oppe at hænge.
På trods af at han nu kan vise sine billeder frem på en udstilling, så er det faktisk kun et år siden, at han startede med at fotografere.

- Jeg har altid levet meget på gaden. Og nu har jeg mulighed for at tage billeder af alt det, jeg ser. De historier og smukke øjeblikke, jeg møder, kan jeg fange, fortæller han.

Udstillingen rummer fem elementer. Menneskets Mangfoldighed (Portrætter fra Gaden), Moderne Æstetik & Ærværdige Øjeblikke, Naturens & Sommerens Indvirkning, Sportslige Momenter og Musiske Øjeblikke.

- Jeg tager mange billeder af mine venner og deres bands. Så ringer de og siger: Kommer du ikke ud med dit kamera, så gi'r vi mad og transport, smiler Kristian.

Læs mere om Kristian på "www.myspace.com/praisegaia".




19-årige Kristian Louis har efter et år med sit kamera taget så gode billeder, at de nu bliver udstillet.

Offentliggjort Sidst opdateret