KRITISABEL BEHANDLING: NU KLAGER DE
En kold januarmorgen mødte 19 personer op for at mødes med politikere og ledere i Børn og Familie-afdelingen. Længst til venstre ses Erling Hyldgaard, der sagde op fra afdelingen i marts sidste år, Karen Larsen, Svenne Kamper Johansen og Kaja Kamper Johansen. Foto: Maria Glasius Lange
Maria Glasius Lange
65 forældre har underskrevet en klage til Guldborgsund Kommune om en kritisabel sagsbehandling af flere børnesager.
NYKØBING: Onsdag morgen modtog Britta Lange (S), formand for socialudvalget i Guldborgsund Kommune, en håndfuld papirer med 65 underskrifter på.
Flere af forældrene har i årevis forsøgt at gøre opmærksom på, at sagsbehandlingen i kommunen er mangelfuld og ikke altid lever op til lovgivningen.
Ved selv at møde op ønskede de i alt 19 fremmødte familier at vise ledelse og politikere, at der er levende mennesker bag tallene. Mennesker og børn, som hver dag håber på hjælp.
- Det var en stor oplevelse, og det var rørende at høre de andre forældre fortælle om deres sager, lød det efterfølgende fra Kaja Kamper, der tidligere har fortalt sin families historie i Folketidende.
Forslag til løsninger
Det vigtige for hende er at lave et opgør med betegnelsen "enkeltsager", og her er én af metoderne at få forældrene til at samles.
Det gør de igen senere i januar, hvor Britta Lange også vil fortælle om udvalgets nye strategi, der blev justeret efter et dialogmøde med forældrene i juni:
- Det eneste, der står mig klart tilbage, er, at jeg faktisk tror, at det gør indtryk på dem (politikerne, red.) at høre, at det, der ofte præsenteres som en tør kiks på et stykke papir, er rigtige levende mennesker. Det er rigtige børn. Det virkede lidt overvældende på dem, at det var rigtige liv, der sad foran dem.
Udover Britta Lange var tre andre medlemmer af socialudvalget også mødt op. De resterende tre var arbejdsramt, forklarer hun.
- Det vigtigste, jeg tager med mig videre til udvalget, er den fysiske underskriftindsamling, hvor forældrene gør opmærksom på, at de godt kunne ønske sig det bedre. Jeg har ikke læst det endnu, men forældrene fortæller mig, at de også er kommet med løsningsforslag. Det glæder jeg mig til at læse ind i. Materialet får jeg distribueret ud til alle udvalgsmedlemmerne, så vi kan behandle det.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde