Den nye indkøbsordning for ældre, som Guldborgsund kommune har planer om at indføre, modtages ikke med vild begejstring af Ældre Sagen i Sakskøbing, hvor sagen var oppe at vende på årsmødet.
- I den indkøbsordning, Guldborgsund Kommune barsler med, skal varerne leveres af et firma i Rødovre. Hjemmehjælpen kan hjælpe den ældre med bestillingssedlen, hvis ikke denne selv kan udfylde den, og kommunen yder så tilskud til udbringningen af varerne, fastslog Doris Hartmeyer, formand for Ældre Sagen i Sakskøbing.
Nyordningen skal ses på baggrund af, at hjemmehjælpen ikke længere må købe ind for ældre. Harmoniseringen i Guldborgsund Kommune har desuden betydet afskaffelse af havepasningsordningen.
- På mig virker det helt forkert, at vores ældre skal have deres dagligvarer leveret fra et københavnerfirma, og omsætningen dermed går fra lokalområdet. Men da Ældre Sagen er en upolitisk organisation, mener jeg ikke, det er vores opgave at se på den side af sagen - derimod på servicen over for de ældre, og jeg ved, at mange vil føle sig umyndiggjort, hvis ikke de selv kan bestemme, hvor de vil handle.
- Vi må derfor stille krav om, at hjemmehjælpen også må ringe til en lokal forretning efter varer, hvis den ældre ønsker at handle der, understregede Doris Hartmeyer.
Henning Kørvel
hk@folketidende.dk
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker