Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen
Krøll takkede af i revyen i 2018. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Flemming Krølls diabetes-sygdom giver stadig problemer for den tidligere revy-skuespiller
Det har været nogle hårde år for den tidligere direktør for Nykøbing Falster Revyen, Flemming Krøll, der har bøvlet med helbredet og diverse alvorlige sygdomme og skavanker de seneste par år.
Problemerne med hans Type 2-diabetes betød tidligere på året, at det kostede ham en del af hans højre fod og også har betydet, at lægerne har fjernet hans tå i en operation.
Han fik den umiddelbare besked om, at lægerne forventede, at foden skulle være helet efter 5-6 uger. Det er dog desværre ikke sket, og det betyder, at Flemming Krøll står overfor endnu en indlæggelse.
- Såret er meget dybt og vil ikke hele. Så nu får jeg monteret en pumpe, som skal sørge for, at der kommer mere blod derned. Det tager lidt længere tid, end jeg havde regnet med, siger han således til Ekstra Bladet.
Lægerne er ikke tilfredse med, hvordan det går, og derfor skal han gå med skinne på foden igen, indtil såret er helet ordentligt. Det er uvist, hvor længe han skal gå rundt med den på.
Krøll, der stoppede som direktør for den lokale, populære Nykøbing Falster revy i 2018, har også tidligere været indehaver af bodegaen Marinestuen i Nykøbing og bor i øvrigt fortsat på Falster.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned