Det kræver et særligt bånd mellem menneske og fugl at bruge falke til jagt. Den tjekkiske gruppe Falconia har specialiseret sig i det og optræder denne uge på Middelaldercentret. Foto: MiddelaldercentretMiddelaldercentret
Middelaldercentret har i denne uge besøg af falkonerer fra Tjekkiet.
SUNDBY: Rovfugle. De er flotte, fascinerende, næsten majestætiske og utroligt store, når man kommer helt tæt på.
Det er der mulighed for på Middelaldercentret i denne uge, hvor den tjekkiske falkonérgruppe Falconia er på besøg. Falkonererne er nogle af de få i verden, der stadig arbejder med den gamle jagtmetode, hvor falke sendes afsted fra hesteryg.
- Og vi er rigtig glade for, at de bliver ved med at komme herop til os og vise deres smukke fugle frem, siger museumsinspektør Thit Petersen.
Gruppen, der udover nogle menneskelige medlemmer, også består af flere heste og otte fugle, kommer til Middelaldercentret og laver shows hele uge 28 - til og med 16. juli.
Fakta:
Oplev falkonérshows hver dag fra klokken 11 og klokken 15 - onsdag er det sene show klokken 19, da Middelaldercentret har åbent til 20.30.
Udover de smukke fugle er der på Middelaldercentret arbejdende værksteder, middelalderfolk i husene, bueskydning, ridderturnering og blideskud hver dag i sommerferien.
Der vil være et show om formiddagen og et om eftermiddagen, og alle shows vil blive kommentereret på dansk, hvor en formidler fra museet fortæller om fuglene. Gruppens medlemmer taler i øvrigt udmærket engelsk, hvis man er interesseret i mere viden om fuglene efter showet.
Annonce
- Gruppen har specialiseret sig i jagt med fugle fra hesteryg, som man gjorde i 1400-tallet, og til de mange shows vil de tage publikum med på en rejse tilbage til dengang, hvor jagt med fugle var den fortrukne jagtmetode blandt adelen. At få hest og rytter til at samarbejde for at opnå succes i jagten er et kunststykke og nærmest som at se en smukt udført dans, siger Thit Petersen.
En fugl med falkeblik. Foto: MiddelaldercentretMiddelaldercentret
Otte falke samt heste og hunde er med, når gruppen Falconia optræder. Foto: MiddelaldercentretMiddelaldercentret
Det var ganske populært blandt adelen i 1400-tallet at bruge falke til at jagte fra hesteryg. Men det kræver træning, og Falconia er nogle af de få, der stadig kan metoden. Foto: MiddelaldercentretMiddelaldercentret
Mig kan du ikke løbe om hjørnet med! Foto: MiddelaldercentretMiddelaldercentret
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned