Kun normal togtrafik i én uge efter sporarbejde
Sporarbejdet på Sydbanen er snart slut for denne omgang. Men togdriften bliver ikke normal med det samme. Foto: Arkiv
Arkiv
Sporarbejde ved Ringsted har konsekvenser for rejsende fra Falster i efteråret.
NYKØBING Den sidste dag i september afsluttes det seks måneder lange sporarbejde på Sydbanen mellem Nykøbing og København. Men togdriften bliver i hverdagene i oktober kun normal i en uge efter. Allerede fra fredag 4. oktober sker der ændringer, som betyder længere rejsetid. Ændringerne skyldes Banedanmarks sporarbejde ved Ringsted.
Ændringerne varer i tre uger frem til og med 27. oktober. Stoptogene mellem Nykøbing og København kører over Køge Nord. Det betyder, at rejsende Falster til for eksempel Høje Taastrup og Roskilde skal skifte tog i Køge. Også EuroCity-togene kører over Køge.
De største ændringer sker med de såkaldte stoptog, der blandt andet stopper ved Eskilstrup Station. Her kommer nogle af afgangene til at gå over Lille Syd mellem Næstved og Køge. Hvis man skal videre ind mod København skal man tage et s-tog fra Køge. Det gør rejsetiden 25 minutter længere, hvis man er steget på i Nykøbing. Morgenafgangene er dog gået fri, så de fleste pendlere bliver ikke berørt af ændringerne.
Også i weekenderne i september sker der ændringer på Sydbanen. Her kommer flere afgange til at gå over Lille Syd med endestation ved Køge Nord og videre befordring med s-tog.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde