Kunne ikke kende børn efter lejrtur

- Mor, jeg tænkte bare på at jeg ville sige alle de grimme bandeord, jeg kender. Fordi jeg tænkte, at så ville de sende mig hjem. Jeg ville ikke være der mere.

Sådan forklarede et barn sin mor, hvordan han havde følt det efter at være blevet overfuset af sine lærere og en pædagog på en lejrtur kort før sommerferien. Det var ellers en flok glade børn, som forældrene vinkede farvel til onsdag 1. maj.

De 17 børn i den daværende 1. klasse på Realskolen i Nykøbing og deres to lærere og en pædagog fra skolens sfo skulle kort før sommerferien tre dage på Gedser Naturskole. Og selv om mange af børnene for første gang skulle prøve at sove et fremmed sted uden mor og far indenfor rækkevidde, var både børnene og deres forældre spændte på alt det nye, som de skulle opleve de følgende dage.

Flere forældre fortæller, at de aldrig ville have sendt deres børn af sted, hvis de havde vidst, hvad der ventede børnene. For lejren blev for en del børns vedkommende ikke den sjove tur med klassekammeraterne, som der var lagt op til.

I stedet vendte nogle af børnene hjem stærkt påvirkede af deres oplevelser. Og det i så voldsom grad, at deres forældre havde svært ved at genkende de børn, som de et par dage tidligere havde sendt af sted.

- Vores dreng ville slet ikke tale om sine oplevelser. Men da vi havde spurgt ind til, hvad der var sket, længe nok, så brød han fuldstændig sammen. Han hulkede og hikstede og fortalte, at de var blevet efterladt på stranden, og at de ikke kunne finde lærerne, fordi de havde gemt sig i klitterne, fortæller Pia Vestergård om sønnens oplevelser.

Læs hele historien i Folketidende i dag.