NYKØBING Kunst skaber værdi og giver afsæt til nye fællesskaber.
Derfor er det helt naturligt at installere et eller flere kunstværker på Det Vilde Strøg, som i en nær fremtid står færdig i Lindholm.
Det mener Anita Ulrik Sørensen, der er direktør for Boligselskabet Fjordparken.
Hun har netop for første gang udsendt et open call, en form for konkurrence, hvori hun søger tre billedkunstnere.
- Det handler om ikke at låse sig fast på noget på forhånd. Med det her initiativ kommer den kunstneriske frihed på spil. Alle kunstværker godkendes af beboerne, og de har også godkendt denne nye proces. Men det er en svær beslutning at sige ja til noget, man ikke kender, siger hun.
Hun har bemærket, at kunst i området giver et fællesskab.
- Vi søger kunst, der har en udformning, så børn og voksne kan bruge det. Det kan værket Fantasia af Flemming Holm, som børn - og mange voksne - kravler rundt på. Det opfordrer til, at man bruger det, og det skaber en ny opfattelse af, hvad kunst er, siger hun.
Professionelle dommere
Til at bedømme de indsendte skitser med en kunstfaglig vurdering har boligselskabet nedsat et bedømmelsesudvalg. Det består af billedkunstner Lars Pryds, Claudio Bannwart, medlem af Guldborgsund Billedkunstråd og repræsentant for det nationale billed-kunstmiljø. Flemming Frydendal, bestyrelsesformand i Fuglsang Kunstmuseums bestyrelse, samt fire repræsentanter fra Fjordparken, deriblandt Anita Ulrik Sørensen.
Der er deadline for open call 1. maj 2019, og 1. juni offentliggøres de tre vindere af skitseforslagene.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker