Kvinde i kritisk tilstand: Ramt af tog
Kvinden blev fløjet til Rigshospitalet efter ulykken. Foto: Jan Schmidt - XDmedia
Jan Schmidt
En kvinde er blevet påkørt af et tog i Sakskøbing.
En 63-årig kvinde er mandag aften blevet påkørt af et tog på Sakskøbing Station. Kvinden blev ramt, mens hun stod på perronen.
Det oplyser politiets vagtchef Morten Kronbo til Folketidende.
Der blev slået alarm klokken 18.40, og togdriften blev med det samme indstillet og en redningsaktion iværksat.
Kvinden er efterfølgende blevet fløjet med akutlægehelikopter til Rigshospitalets Traumecenter. Hendes tilstand betegnes som kritisk. Vagtchefen oplyser, at politiet betragter hændelsen som en ulykke.
Hvordan ulykken præcis er sket, ved politiet endnu ikke.
Kvinden er ikke fra lokalområdet. De pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen, som ikke har yderligere oplysninger for nuværende.
Han tilføjer dog, at togdriften er genoptaget.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned