Kvinde omkommet efter brand i campingvogn

En 91 årig kvinde fra vanløse er omkommet på grund af de skader, hun pådrog sig ved en brand i en campingvogn på Marielyst Camping tidligt søndag morgen.
Kvinden blev efter branden kørt til Nykøbing Sygehus, men kort efter overført til Rigshospitalet for behandling af brandsårene, hvor hun døde senere på søndagen.

Branden opstod omkring klokken 4.30, men da brandvæsenet fra Nykøbing F. og Gedser nåede frem, var campingvognen overtændt.
På det tidspunkt var kvinderne ude af campingvognen - angiveligt med hjælp fra andre personer på campingpladsen.

- Campingvognen var helt udbrændt, da vi nåede frem, så det gjaldt om at få sikret, at branden ikke bredte sig i det tørre krat og buskads, siger indsatsleder Ruben Salqvist.
Den afdødes to søskende: en 90 årig kvinde fra Vanløse og en 77 årig kvinde fra Nykøbing overlevede branden.

Årsagen til branden er stadig ukendt. Den udbrændte campingvogn vil i dag blive undersøgt af politiet brandtekniske personale, for at finde brandårsagen.

Generelt er det en rigtig god idé at installere en røgalarm, hvis man har en campingvogn, siger Ruben Salqvist.




Campingvogn udbrændte meget hurtigt søndag morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret