Siden efteråret har gitteret været trukket for vinduerne ind til cafeteriaet i Nykøbing F. Hallen. Den daværende forpagter gik konkurs - og siden har der været lukket og slukket. Og det betyder, at der hverken kan købes en kop kaffe, en bid brød eller en slikpose i Lolland-falsters største idrætshal.
I Nykøbing Falster Håndboldklub, NFH, er man ved at være godt og grundigt træt af det manglende cafeteria.
- Vi kan ikke være det bekendt. Vi har folk, der rejser hertil til ungdomsstævner en hel weekend. Og så er der ikke engang en kop kaffe, de kan købe. Det er pinligt, siger Maja Piil, ungdomsformand i NFH.
De frivillige i håndboldklubben vælger at sælge kaffe, the, øl og vand og nogle gange slikposer for i det mindste at have lidt at tilbyde folk. Ligesom de har påtaget sig at sælge lidt ved divisionskampene i håndboldklubben.
- Det er da uholdbart. Det er kommunens største sportshal, og så må vi stå og sælge lunkne sodavand fra tilskuerrækkerne til divisionskampe, siger Maja Piil. Hun fortæller, at det altid er noget, der undrer de tilrejsende modstandere og tilskuere udenbys fra.
- Jeg er sådan set ligeglad med, hvilken løsning, der findes. Der skal bare findes en. Men der gået politik i det, siger hun.
Fritidschefen i Guldborgsund Kommune, Klaus Lykkebæk, afviser, at der er gået poltik i sagen. Han fortæller, at det har været svært at finde en forpagter - blandt andet på grund af finanskrisen, som skræmmer folk fra at blive selvstændige. Men nu skulle der være en løsning på vej.
- Der kommer en pressemeddelelse i løbet af et par dage. Og så vil jeg ikke se mere lige nu, forklarer Klaus Lykkebæk.
Mette Cramon
mecr@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet