Læge: Kyssesyge er ikke dødelig

Kyssesyge varer normalt to til fire uger og er ikke problematisk.  
- Jeg har aldrig oplevet et dødsfald med direkte relation til kyssesyge siger region Sjællands førende læge på området. Ledende overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling i Slagelse Henrik Friis.
 
Kyssesyge har symptomer som en svær halsbetændelse eller influenza. Der er ingen medicin, heller ikke pencilen, som kan hjælpe mod sygdommen. Det gælder om at passe på sig selv mens det står på, siger overlægen.
 
- Det råd vi giver til de unge som har, eller har haft kyssesyge, er at de skal vente med at starte med arbejde, skole, sport og så videre til de føler de er parate til det. - De skal lytte til deres krop.
 
Det anbefales ikke som tidligere, at holde lang pause fra sport og andre fysiske krævende aktiviteter på grund af kyssesyge. Tidligere mente man, at milten kunne tage skade af fysik anstrengelse i forbindelse med virussen. -Den teori holder ikke længere, siger Henrik Friis.
 
- Leveren bliver som ved alle virus infektioner påvirket. Men ikke livstruende. Bliver man smittet med kyssesyge går der cirka 30-50 dage, før symptomerne begynder at vise sig, siger han.
 
Sygdommen rammer især unge mennesker i alderen 10-25 år. Har man først haft sygdommen, er man beskyttet imod den for resten af sit liv, man er immun.




Mange er blevet bekymrede efter en 22 årig mand fra Nykøbing forleden døde, mens han var indlagt med den meget almindelige virus kyssesyge.

Offentliggjort Sidst opdateret