LÆGE: MAN BURDE SAMMENLÆGGE REGION SJÆLLAND OG HOVEDSTADEN
Læge Peter Wied fik forleden besøg af Venstre-politiker Iben Krog. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Selv hvis Region Sjælland arbejder på at få flere læger til Lolland og Falster, så har indsatsen ikke virket tilstrækkeligt. Der mangler 22 praktiserende læger på de to øer, hvor en stor del af lægerne allerede er over 60 år. I Nykøbing summer PLO-næstformand over et kontroversielt forslag på en løsning.
NYKØBING: Ser man på antallet af ledige stillinger til praktiserende læger på Lolland og Falster, kan man blive slået af tanken om, hvor stor en prioritet, det egentlig er for regionale politikere at gøre landsdelen mere attraktiv.
Der mangler i øjeblikket 22 praktiserende læger i vores landsdel, hvor også speciallæger er i enorm mangel. Blandt andet en tid hos hudlægerne er der flere måneders ventetid til, hvis patientens situation ikke er super akut.
I stedet er en del borgere i landsdelen tildelt en læge i en udbudsklinik eller hos en stråmandsklinik, som er vokset i antal på det seneste.
En stråmandsklinik
En stråmandsklinik er en klinik på almindelig overenskomst, men som er ejet af en stråmand, der kan have mange forskellige klinikker og ikke nødvendigvis selv befinder sig i området.
Annonce
Det er faktisk muligt, at ejeren bor i udlandet, lyder det fra Peter Wied, der er praktiserende læge med klinik i Lægehuset Slotsbryggen og næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Det er klart, at lægerne, når de har boet i Region Hovedstaden under deres uddannelse, er sværere at flytte ud.
Peter Wied, praktiserende læge
I Lægehuset Slotsbryggen oplever man nu at have mangel på plads, da flere læger efterspørger en uddannelseslæge. Men det er der ikke plads til. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Han fik tirsdag besøg af Venstrepolitiker Iben Krog, der var inviteret forbi af PLO for at høre, hvordan det egentlig går med den årelange udfordring at skaffe mere sundhedspersonale til landsdelen.
Regionalt samarbejde
Og efter Peter Wieds mening går det ikke særlig godt. Han oplever ikke nogen stor politisk vilje til at få flere speciallæger til den sydlige del af regionen, og han er uforstående over, at Region Sjælland årligt bruger mange penge på at bevare udbudsklinikker frem for finde holdbare løsninger til at skaffe flere af de familielæger, som mange patienter efterspørger.
- Men det er en politisk beslutning, så den lægger jeg over til dig, siger han og udleverer et dokument med løsningsforslag til Iben Krog.
Et sted lige under midten af listen foreslår han at sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden. Alternativt lave et forpligtende samarbejde mellem de to regioner, der på flere områder virker til at befinde sig i en ulige konkurrence.
Det er virkelig foruroligende, hvor lidt man har gjort. Og det, man har gjort, har tydeligvis ikke virket.
Iben Krog (V)
- Det er klart, at lægerne, når de har boet i Region Hovedstaden under deres uddannelse, er sværere at flytte ud, mener Peter Wied.
Praktiserende læge Peter Wied kom fra København til Nykøbing i 2008 og har i de seneste år haft klinik i Lægehuset Slotsbryggen. Han er næstformand i Praktiserende Lægers Organisation. Foto: Anders Knudsen Anders Knudsen
Når det er sagt, så har Københavns Universitet lyttet til kritikken og fra 2024 valgt at åbne en lægeuddannelse med 110 studerende uden for København. Blot valgte man at placere den i Køge cirka 40 minutter fra Hovedbanegården.
- Det er fuldstændig hovedløst. Hvorfor ikke placere den i de områder, hvor der faktisk mangler læger? Som i Nykøbing Falster. Det er virkelig foruroligende, hvor lidt man har gjort. Og det, man har gjort, har tydeligvis ikke virket, mener Iben Krog (V).
Annonce
Hvad vil lægerne have?
Hun har blandt andre talt med en uddannet læge, der nu arbejder som vikar og tjener så godt, at det ikke vil give økonomisk mening for ham at starte sin egen praksis.
Og lønningerne for vikarlæger er eksploderet, bekræfter Peter Wied.
Det blev simpelthen startskuddet, fordi jeg tror, at mange andre mennesker har det ligesom mig.
Iben Krog (V)
Han foreslår, at man igennem regionen kan tilbyde læger økonomisk sikkerhed, hvis de påtager sig et ydernummer ekstra. For det er en stor risiko at løbe, og læger vil gerne være sikre på, at det, de er ved at begive sig ud i, er fornuftigt.
Man kan også gøre det mere attraktivt for seniorlæger at blive på arbejdsmarkedet et par år mere. Af hensyn til patienterne har praktiserende læger allerede en høj pensionsalder på ofte over de 70 år. Så hjælp til at afholde en ugentlig fridag kunne være et velkomment tiltag for mange. Noget, der i dag ikke er mulighed for, siger han og tilføjer, at man kunne få udbudsklinikkerne til at tage patienterne på lægernes fridag.
Attraktive omgivelser
De unge læger derimod vil have lækre og attraktive omgivelser, billige boliger og måske mulighed for at forske. Dem kan man også tiltrække med lovning om en ugentlig fridag eller et nedsat patientoptag, mener han.
De skal samtidig i højere grad end for 20 år siden holdes i hånden, når de skal etablere sig og investere i en lægepraksis. Her håber han, at PLO og Region Sjælland kan arbejde sammen om en starthjælpspakke med al den nødvendige rådgivning.
- Og så skal kommunerne blive bedre til at synliggøre sig for lægerne og fortælle dem, at de her kan få boliger, der er større og billigere end i Gentofte, tilføjer han.
Kun mormor har læge
Annonce
Iben Krog (V) gik oprindeligt ikke ind i politik på grund af sundhedspolitik. Men nu er anskaffelsen af flere læger og sygeplejersker alligevel blevet hendes primære mærkesag op mod folketingsvalget.
Hun har aldrig ønsket at bygge sin politik op omkring enkeltsager. Men hun har svært ved at se på, at det i hendes familie, der stammer fra Østofte på Lolland, kun er mormor, der har en familielæge, imens resten er registreret hos en udbudsklinik.
- Det blev simpelthen startskuddet, fordi jeg tror, at mange andre mennesker har det ligesom mig.
Seneste artikler
Forsvaret til angreb i yacht-sag: Billeder kan have fået forkerte datoer
Første læge i ny klinik: Vil gøre en forskel dér, hvor behovet er størst
Mangler en halv milliard: Inviterer borgerne til møde
Nu kommer den i udbud: Skal tidligere skole være din?
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik