- Jeg har fortsat fast telefontid om morgenen mellem klokken 8:00 og 9:00, hvor patienterne er velkomne til at ringe til mig, siger Jørgen Jørgensen.
-Men som de fleste har oplevet, får mange en optagetone i øret i stedet for lægen. Nu giver vi patienterne øgede muligheder for kontakt.
Med start den 1. februar 2008 har Jørgen Jørgensen åbnet sin hjemmeside www.eskilstruplaegen.dk
Her opretter den enkelte patient sig som bruger, får et password og en adgangskode. Herefter er det muligt direkte på nettet, at foretage for eksempel tidsbestilling hos lægen og bestille medicin, ligesom lægen kan sende patienterne en e-mail med resultatet af en blodprøve og meget, meget andet.
- Det kan måske lyde en smule indviklet fra folk, der ikke er vant til at arbejde med computer, siger lægesekretær Trine Hartmund, men vi er selvfølgelig klar til at hjælpe vores patienter på vej.
Jørgen Jørgensen understreger, at der ingen ændringer sker af normale procedurer eller åbningstider.
- Dette er simpelthen en ren serviceforbedring for vore patienter. Og den er helt gratis. Udgifterne til hjemmesiden erholdes af lægen, som til gengæld er overbevist om, at systemet vil betyde mange lettelser for konsultationen i hverdagen.
Mens det i flere områder på Lolland og Falster, kniber med at finde en ledig læge, har Jørgen Jørgensen faktisk åbent for tilgang af patienter.
Flemming Arnholm
redaktion@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde