Landmand reddede sine 3.000 grise
Landmanden slukkede selv branden i stalden på Østervej. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
En gårdbrand på Nordfalster kunne været gået helt galt, hvis ikke en landmand havde været kvik med sin højtryksrenser.
VÅLSE 1.000 søer og 2.000 smågrises liv var på spil langfredag, da der gik ild i deres stald på Østervej i Vålse.
Alarmen til Lolland-Falsters Brandvæsen gik klokken 15.29, men selve branden var allerede slukket af en kvik landmand, da sprøjterne nåede frem.
Ilden havde fat i loftet og stammede fra en elinstallation, vurderer indsatsleder Brian Midjord, som har stor ros til landmanden, som greb sin højtryksrenser til brandslukningen.
- Det er ikke så almindeligt et brandslukningsudstyr, men faktisk meget effektivt, fordi dråberne bliver meget små. Han gjorde et super godt arbejde uden at sætte sit eget helbred over styr. Branden kunne uden hans indsats været løbet løbsk og have krævet en meget stor indsats og måske dyrenes liv, fortæller Brian Midjord.
Da brandfolkene ankom, pillede røgdykkere loftspladerne ned for med termisk kamera at tjekke, at der ikke var gløder, der ulmede i loftskonstuktionen.
Det var der ikke, og skaden på loftet var begrænset. Hverken mennesker eller dyr kom til skade.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker