NØRRE VEDBY: Et nyt område, der kan blive til gavn for brugere og borgere, kan være på vej ved Nørre Vedby.
Det er en lokal landmand, der gerne vil overdrage et areal ved Storstrømsvej til Guldborgsund Kommune. Arealet, der ligger lige op af byen, er på otte hektarer.
For at dette kan lykkes, skal det indgå i et projekt med jordfordeling blandt lokale landmænd på Nordvestfalster.
Noget sådant var der en pæn interesse for ved et møde, som landmændene og kommunen mandag holdt på Viggården i Nørre Vedby.
- 16 landmænd er interesserede, og måske kommer der flere til, siger Anita Pedersen, der er chefkonsulent i Guldborgsund Kommune, til Folketidende.
Annonce
De lokale skal med
Det omtalte område er lidt kuperet og har kildevæld.
16 landmænd, måske flere, er interesserede.
Anita Pedersen, chefkonsulent
Derfor vil det ifølge Anita Pedersen være egnet til et bynært område med enge, overdrev og nyplantet skov.
- Udviklingen skal ske i samarbejde med lokale kræfter. Det kan for eksempel være Nordvestfalster Forum og Nørre Vedby Skole, siger hun.
Ifølge Anita Pedersen vil skolens autistafdeling kunne have glæde af et sådant naturområde.
Måske er der også andre arealer, der kan komme i spil.
Jordfordeling
Ved jordfordelingsordninger, som der her er tale om, kan lodsejere frivilligt bytte, købe eller sælge jord til hinanden.
Det skal ske gennem Landbrugsstyrelsen, der står for forhandlingerne om de enkelte projekter.
Formålet med jordfordelingerne er at samle marker til større sammenhængende områder, så landmænd kan få mindre kørsel og dermed færre udgifter.
Annonce
Anita Pedersen siger, at man vil søge om en jordfordelingsordning på Nordvestfalster til efteråret.
Jordfordelingsordning
Projekter med jordfordeling skal understøtte forskellige hensyn til for eksempel natur, miljø og drikkevand.
I projekterne skal der være et eller flere arealer, der udgår af landbrugsdrift eller overgår til ekstensive driftsformer.
Det er kun kommuner og Naturstyrelsen, der kan søge om sådanne ordninger, hvor der er 22 millioner kroner i puljen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde