Jørgen Lydolph åbner isbutik i Nykøbing 14. marts. Han vil selv som den eneste stå i butikken og sælge isene. Foto: PRPR
Jørgen Lydolph var den første til at lave store og billige isvafler. Det har kunderne ikke glemt ham for.
Maria Juel Glasius, Maria Juel GlasiusMariaJuel Glasius, Maria Juel Glasius
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Han har altid været vild med Falster, Jørgen Lydolph. Den 82-årige ismager er født og opvokset i Stubbekøbing, og siden han forlod byen som 19-årig i 1956 for at tage på købmandsskole, har han altid fulgt med i, hvad der sker på Falster. Deriblandt selvfølgelig også fodboldresultaterne.
Inden længe kan han selv følge med fra tilskuerrækkerne, for så snart huset i Helsinge i Nordsjælland er solgt, flytter han til Nykøbing. Og da han har erkendt, at han ikke holder til at holde fri, åbner han samtidig en butik på Langgade. Han kan simpelthen ikke lade være. Særligt ikke efter, at hans kone for fem måneder siden døde af kræft og efterlod ham alene.
Lydolph har tidligere haft isbutik i Nakskov, men den har han solgt. Det går dog stadig godt for de nye ejere. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Store men billige is
Jørgen Lydolph har været et kendt navn i branchen og blandt isglade kunder, siden han åbnede sin første butik i 1962. Som den første i Danmark handlede han ikke med andet end is, og få vurderede, at den forretningsstrategi overlevede.
- Hvad skal du sælge ud over is, blev der spurgt. Og når jeg svarede, at det var den eneste vare, lød det: Men så åbner du vel engang i maj? Men nej, jeg åbnede 28. februar, og i løbet af tre år var jeg den mest sælgende isbar, siger han.
Annonce
Det hele begyndte, da han som helt ung solgte vin og tobak og en lille smule is. En familie fra Taarbæk købte fem is for 100 kroner, og det var mange penge dengang, fortæller han.
Manden brokkede sig noget over, at der ikke var mere is i vaflerne, og den samtale har altid ligget i baghovedet på Jørgen Lydolph. Han havde plads i kiosken til også at sælge lidt is, og resten er historie.
Jørgen Lydolph har ejet seks isbutikker, men han har kun haft én ad gangen. For han ville selv stå i butikken. Isen får han fra Carte d'or, og grunden til, at han hurtigt blev så berømt, var de store vafler til en billig pris. Is var dyre dengang i 60'erne. Siden har isbarer af alle varianter bredt sig til hele landet, og mange har kopieret Jørgen Lydolps koncept. Men der har altid været kø til hans butik.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde