Landsretten mildner domme i flugtsag

NYKØBING I byretten fik de domme på et sted mellem to år og seks måneders fængsel og tre år og 10 måneders fængsel. Men da Østre Landsret i går afsagde sin dom i sagen om fangen Sami Obaid, der i forbindelse med et besøg på Nykøbing Sygehus blev befriet og flygtede 26. september 2018, slap de seks tiltalte alle væsentligt billigere.

Helt afgørende var den pistol, som fængselsfunktionærerne blev truet med. Var det - som de tiltalte hævdede - en attrap, eller var den - som anklagemyndigheden argumenterede for - ægte? Det vides ikke med sikkerhed, for våbnet er aldrig blevet fundet.

I byretten sagde en af fængselsfunktionærerne i sin vidneforklaring, at det var hans klare overbevisning, at det var en ægte pistol, og det lagde retten til grund. Dermed udløstes væsentligt højere straffe, da ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder som minimum skal udløse en straf på mindst to års fængsel.

Umuligt at se forskel

Ved ankesagen lagde forsvarerne derfor stor vægt på at få ændret den vurdering, og advokat Snorre Kehler havde indkaldt et nyt ekspertvidne i form af en våbentekniker fra politiet.

- Han forklarede, at det i praksis er helt umuligt at se forskel på en ægte og en falsk pistol. Det nævnte retsformanden som udslagsgivende, og på den måde er jeg meget glad for, at jeg indkaldte ham, siger Snorre Kehler og tilføjer, at han er utroligt tilfreds med dommen.

- Retten i Nykøbings dom var meget vidtgående, mens Østre Landsrets dom er fuldstændig i overensstemmelse med retspraksis, vurderer han.

Mai-Brit Storm Thygesen, der var forsvarer for den flygtede fange, Sami Obaid, fremhæver også ekspertvidnets forklaring.

- Han afgav en relativt præcis forklaring om, at det ikke er muligt med den meget præcise måde, man laver attrappistoler på, at se forskel med det blotte øje, fortæller hun.

Den forklaring lagde landsretten vægt på, og dermed bortfaldt kravet om minimumsstraffe på to års fængsel.

Det er Michael Johan Jørgensen godt tilfreds med, også selvom det ikke fik den store betydning for hans klient, Nikolaj Frydendal Steffensen, da han er dømt for besiddelse af nogle rifler i et hus i Ravnse og dermed fortsat er omfattet af minimumsstraffen.

- Men det væsentligste er, at landsretten slet ikke er enig med byretten om, hvornår man må lægge til grund, at det var en skarpladt pistol. Jeg vil næsten sige, at byretten har lavet et fejlskud - den har i hvert fald været udenfor skiven, mener han og fastslår, at landsretten har tilsidesat fængselspersonalets vidneudsagn.

- Jeg betvivler ikke, at de har haft den oplevelse, at det var et ægte våben. Men skal man dømme i retten, skal man have beviser. Så en dommer bør kunne sige "det er ikke nok, at I har den oplevelse", siger han med en slet skjult kritik af byretsdommeren.

Skal have erstatning

Flere af de dømte har siddet varetægtsfængslet i tæt på to år og har dermed nu grundlag for at søge erstatning. Det gælder blandt andre Mohammad Al-Zamel, der fik nedsat sin straf fra to år og 10 måneders fængsel til nu blot seks måneders fængsel, som han altså for længst har afsonet.

- Det skal han have erstatning for. Sådan er det, fastslår hans forsvarer, Janus Malcolm Pedersen.

Men for Michael Johan Jørgensen vidner sagen om, at det danske retssystem har et generelt problem.

- De har siddet varetægtsfængslet uberettiget i halvandet år. Det kan jo ikke være rigtigt! Hvordan kan det i et dansk retssystem være, det skal tage to år, før en sag med så enkel en bevisstilling kommer for retten? spørger han og påpeger, at der er forskel på at afsone og at være varetægtsfængslet.

- Som varetægtsfængslet har du slet ikke de samme frihedsgrader med besøg og udgang. Du er mere frihedsberøvet, siger han og efterlyser en eller anden form for indgreb.

Det kunne eksempelvis være en øvre grænse for, hvor længe man kan sidde varetægtsfængslet, eller en rabat, når man har siddet varetægtsfængslet i over et år, så to dages varetægtsfængsling svarer til tre dages afsoning.

- Det kunne man godt overveje, opfordrer han.

Det er vanvittigt!

En af de seks dømte - Sejf Al-Abedi - valgte inden ankesagen at trække sin anke, fortæller hans forsvarer, Henrik Dupont Jørgensen, der også er forarget over de lange varetægtsfængslinger.

- Han har siddet totredjedele af byretsdommen, så han kunne ligeså godt hæve anken. Og det viser, hvor langt ud det er kommet med de meget lange varetægtsfængslinger. Det er vanvittigt! siger han og tilføjer, at han opfordrede sin klient til at fastholde anken.

- Det var ikke med min gode vilje, han trak anken, for det var relativt åbenbart, at der ikke var ført bevis for, at det var en ægte pistol, bemærker han.

En bestemmelse i retsplejeloven kan dog betyde, at landsrettens dom alligevel kan komme hans klient tilgode.

- Selvom der ikke er anket, kan landsretten gå ind at ændre dommen fra byretten, siger han og fortæller, at han nu vil bede landsretten træffe en afgørelse om det.

I Sami Obaids tilfælde kan det også ende med en anden løsning end en økonomisk, nemlig at man skærer af den straf, han har fået i en anden dom, som han også fik i 2018.

- Jeg skal have en snak med ham om, hvad der er bedst for ham, siger Mai-Britt Storm Thygesen, der erklærer sig meget tilfreds med landsrettens afgørelse.