Kim Egelund må ikke sætte sin ejendom på Skerne Skovvej 7 i stand. Kommunen har nedlagt et forbud i december, og det gælder i to år frem til 5. december 2020. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Kommune har nedlagt forbud mod at bruge ejendom.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
SKERNE En 200 år slidt gammel gård på Skerne Skovvej har i ni måneder været centrum i en strid mellem ejeren, Kim Egelund, og Guldborgsund Kommune.
Kommunen nedlagde 5. december sidste år et midlertidigt forbud mod, at der sker noget som helst på eller med gården i de næste to år frem til 5. december 2020.
Der må ikke bygges om på gården, hvad Kim Egelund ellers gerne vil.
Og gården må heller ikke sælges eller bruges til nogen form for beboelse.
Forbuddet kom, fordi Kim Egelund - ifølge kommunen - ville leje gården ud til beboelse.
Annonce
Det nægter han meget kategorisk.
- Jeg er blevet spurgt, om jeg ville leje ud til en kammerats søn. Han havde ingen penge, så jeg sagde nej. Og der har ikke boet nogen på stedet, fastslår Kim Egelund overfor Folketidende.
- Jeg har ejet stedet her siden 2011 og selv boet her indtil 2016. Nu vil jeg sætte det i stand, men det må jeg ikke for kommunen, siger Kim Egelund. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Vil sætte gård i stand
Kim Egelund købte gården, der er fra år 1800, på Skerne Skovvej 7 i 2011.
Prisen var 600.000 kroner, og han flyttede selv ind på gården.
Han flyttede ud i 2016 og derfra ind i et hus i nærheden. Her bor han nu sammen med sin kone.
- Min plan er, at jeg vil sætte gården i stand, så vi kan flytte ind, fortæller Kim Egelund, der har fast arbejde som chauffør.
Han købte byggematerialer og var gået i gang på gården, inden forbuddet kom 5. december 2018.
Nej til udlejning
Nogle uger før, i november, talte Kim Egelund med en kammerat.
Annonce
- Han har en søn på 40 år. Sønnen har boet i København og har været ude i noget rigtig skidt. Nu manglede han et sted at bo, og hans far spurgte, om han kunne bo på gården, fortæller Kim Egelund.
Han svarede ved at spørge, om sønnen havde nogen penge. Svaret var nej.
- Og så blev der ikke mere ud af den snak, siger Kim Egelund.
Ansat på "vejsyn"
Men 4. december 2016 skriver en kommunal medarbejder i en intern mail, at der er en ansøgning om noget, der vedrører den 40-årige.
Emnet for ansøgningen og andre oplysninger er slettet i mailen, som Kim Egelund har fået via aktindsigt.
I den forbindelse oplyses det, at den 40-årige er tilflyttet Skerne Skovvej 7. Hans adresseskift er dog endnu ikke registreret i folkeregistret, fremgår det.
Dagen efter, 5. december, er en medarbejder fra kommunens ejendomscenter på Skerne Skovvej 7.
Han må ikke gå ind på ejendommen. Men fra vejen observerer han, hvordan gården ser ud.
Forbud uden indsigelse
Annonce
- Ejendommen fremstår med nedslidt klimaskærm (vægge og tag, red.) og giver ikke tilstrækkelig værn mod elementerne. Indeklimaet vil være påvirket, skriver denne medarbejder i en mail fra 5. december.
Han skriver også, at der efter aftale med udvalgsformand Peter Bring-Larsen (G) skal nedlægges et paragraf 80 forbud på ejendommen.
Forbuddet kommer selv samme dag, 5. december, som den kommunale medarbejder er på Skerne Skovvej 7.
Kim Egelund bliver orienteret om forbuddet dagen efter, 6. december, og klager straks over den kommunale beslutning.
Men han bliver altså ikke spurgt om sin mening om forbuddet, inden det bliver nedlagt.
Kommunen vil ikke risikere, at sagen bliver udsat på grund af en klage fra Kim Egelund.
- På grund af væsentlige hensyn til offentlige interesser, som det hedder i en servitut, der er tinglyst om forbuddet.
Brev fra Borgerservice.
Men et par dage senere modtager Kim Egelund en skrivelse fra Borgerservice i Guldborgsund Kommune.
Her oplyses det, at den 40-årige mand har tilmeldt sig på adressen Skerne Skovvej allerede 29. november.
Annonce
Kim Egelund returnerer skrivelsen 9. december.
Af den fremgår det, at den 40-årige ikke bor og ikke har boet på adressen Skerne Skovvej 7.
Kim Egelund skriver også, at han er blevet spurgt om at leje ud til den 40-årige, men har afslået, fordi denne ikke havde penge.
Guldborgsund Kommune modtager skrivelsen med svaret fra Kim Egelund 12. december 2018.
Flere klager
Annonce
Siden har Kim Egelund klaget flere gange til Guldborgsund Kommune over forbuddet, som han finder dybt uretfærdigt.
- Kommunen sætter mig i en svær situation, når jeg ikke må vedligeholde min ejendom. Som det er nu, må jeg vente på, at natur og forfald nedbryder ejendommen, skriver han til kommunens byfornyelsesudvalg.
Kim Egelund fastholder, at han ikke har villet leje ud, og efterspørger derfor dokumentation for dette fra kommunen.
Han angriber også forskellige formuleringer, som han læser i kommunale dokumenter om sagen.
- Jeg har også prøvet at få et møde med den ansatte, der var her 5. december, men det har ikke været muligt, siger Kim Egelund.
Annonce
Først i sidste uge lykkedes det at få et møde med en anden ansat i ejendomscentret i kommunen.
- Der var god stemning og kaffe på mødet, men kommunen holder fast ved sin påstand, siger Kim Egelund efter mødet i ejendomscentret på kommunen forleden.
- Folk skal ikke bo sådan
Som omtalt var det udvalgsformand Peter Bring-Larsen (G), der underskrev forbuddet mod, at der ikke må være aktiviteter på eller omkring Skerne Skovvej 7.
Han kan godt huske sagen om ejendommen.
- Men jeg er lige nødt til at blive opdateret på sagen og de møder, der har været, inden jeg svarer nærmere, siger Peter Bring-Larsen.
Han slår dog fast, at kommunen ikke ønsker, at folk i Guldborgsund skal bo i sådanne ejendomme som den på Skerne Skovvej 7.
Bor stadig på Falster
Folketidende ville gerne have haft en kommentar fra den medarbejder, der var på Skerne Skovvej 5. december i fjor.
Denne ansatte og hans kollega, som Kim Egelund holdt møde med forleden, har ikke været at træffe på grund af ferie.
Heller ikke Christian Refstrup, der er direktør for teknik og miljø i Guldborgsund Kommune, har været at træffe, idet han også holder ferie.
Ifølge Kim Egelund bor den 40-årige stadig på Nordfalster.
Han er flyttet ind hos nogen, der bor i et andet gammelt hus i området.