NYKØBING: De har bare tre mand tilbage på Christiansborg disse dage.
Men festen vil ingen ende tage for Alex Vanopslag og de to tilbageværende værdikrigere i Liberal Alliance, Henrik Dahl og Ole Birk Olesen.
De seneste meningsmålinger foretaget frem mod folketingsvalget 1. november viser nemlig, at de snart står til at skulle finde større lokaler på borgen - Voxmeters seneste måling, der er offentliggjort tirsdag 25. oktober, giver Liberal Alliance 7,3 procent af stemmerne.
Det vil betyde, at de 3 folketingsmedlemmer bliver til 13 efter valget.
Ung formand
Annonce
Det opsving mærkes også på Lolland-Falster. Det var egentlig ikke planen, men første møde i den ellers dvalende lokalafdeling af partiet blev holdt samme dag, som valget blev udskrevet.
- Det var egentlig ikke noget, vi havde planlagt, men det er da meget sjovt, forklarer Markus Jørgensen, der efter mødet kunne forlade rådhuset i Nykøbing som formand for den genopståede lokalafdeling af partiet.
Ikke millionær
Den nye formand er uddannet salgsassistent og har været politisk interesseret de senere år.
Markus Jørgensen, der er en ung formand med sine bare 24 år på bagen, ser det som en fordel, at han ikke har alt for mange grå hår i frisuren:
- Liberal Alliance har stor succes blandt de unge - det kan vi jo se på Alex Vanopslagh. Partiet har rigtig godt fat i yngre mennesker. Men vi vil gerne vise, at det ikke kun er et parti for selvstændige eller millionærer - jeg er bare arbejder, men jeg mener, at Liberal Alliance er vejen frem, lyder det fra den nyvalgte formand.
Liberal Alliance har stor succes blandt de unge - det kan vi jo se på Alex Vanopslagh. Partiet har rigtig godt fat i yngre mennesker. Men vi vil gerne vise, at det ikke kun er et parti for selvstændige eller millionærer - jeg er bare arbejder, men jeg mener, at Liberal Alliance er vejen frem.
Markus Jørgensen
Til en start vil partiet primært være mere synlige efter den længerevarende dvale. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Drømmer om borgen
Så nye som partiet dog stadig er, er der endnu ikke de store, lokale mærkesager. Men det kommer. Og planen er da også, at partiet skal være repræsenteret i byrådet, når der er valg om godt tre år.
- Og så er min personlige drøm at komme i Folketinget. Jeg vil gerne repræsentere Lolland-Falster, og det håber jeg kan lade sig gøre en dag, fortæller Markus Jørgensen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde