"Lidt af en gave": Hele 175 hektar jord har nu skiftet hænder - et nyt naturområde er på vej
I Guldborgsund Kommune kommer der et nyt og bynært rekreativt naturområde. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Onsdag afsagde Jordfordelingskommissionen en kendelse, der medfører, at 175 hektar jord nu er på andre hænder. Det indebærer samtidig, at der etableres et helt nyt rekreativt naturområde i området.
Hele 175 hektar jord har skiftet hænder, efter Jordfordelingskommissionen onsdag afsagde kendelse.
Og med den handel kommer der også et helt nyt rekreativt naturområde ved Nørre Vedby på Nordfalster.
Det oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.
- Det er fantastisk
Siden 2020 har en gruppe lodsejere, altså personer, der ejer et stykke jord, arbejdet for, at jorden blev fordelt anderledes. Og nu er det en realitet. Mere præcist betyder det, at mindre og spredtliggende marker er samlet til større og sammenhængende marker.
Og det hjælper på at nedbringe CO₂'en, da lodsejerne nu ikke skal køre så langt med deres landbrugsmaskiner, fortæller formand for Teknik-, Klima- og Miljøudvalget Jesper Blomberg (M) i pressemeddelelsen.
Det er ikke det eneste gode ved den nye aftale, fremhæver han.
- At vi så samtidig får et nyt bynært rekreativt naturområde på hele 8 ha – Sprydager Overdrev – er lidt af en gave, som vi håber vil medvirke til, at Nørre Vedby bliver et endnu mere attraktivt sted at bo, udtaler Jesper Blomberg, der finder Jordfordelingskommissionen kendelse for "fantastisk".
De skal være med til at bestemme
Det er Landbrugsstyrelsen, der har stået for forhandlingerne og har samtidig finansieret jordfordelingen. Kommunen har omvendt betalt for det nye areal Sprydager Overdrev.
- Sammen med Nørre Vedby Skole er vi så småt gået i gang med ideer til indretning af det nye grønne område. I starten af det nye år vil vi sammen med skolen invitere de lokale borgere til en workshop, hvor alle kan komme med forslag og ideer til, hvordan det nye bynære rekreative naturområde skal indrettes. Vi har allerede fået tildelt midler til skovrejsning via Klimaskovfonden samt nogle midler fra Tips & Lotto Friluftsrådet. Om der fx skal være madpakkehus, oplevelsesstier, duftebede, blomsterenge, vandhuller, skov mv. Hvor, hvordan og hvorledes, det vil vi lade borgerne i Nørre Vedby være med til at bestemme, udtaler projektleder Anita Pedersen i Guldborgsund Kommune i pressemeddelelsen.
Hele 16 lodsejere og 24 ejendomme deltager i jordfordelingen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker