- Jeg synes, det er synd for min storebror Christoffer, at han er syg, og han ønsker sig rigtig meget en knallert.
Sådan skrev 13-årige Emily Hvalsum til Ønskefonden, og torsdag eftermiddag var det nærmest juleaften midt i forårssolen. For Christoffer har en kronisk tarmsygdom, og Ønskefonden, som har specialiseret sig i at opfylde ønsker for syge børn, havde besluttet at opfylde Christoffers ønske.
Og da Ruth Larsen fra Store Heddinge, som er Ønskefondens regionskoordinator, kom kørende til familiens bolig i Døllefjelde, var det vist kun Christoffer, som ikke anede, hvad der skulle ske.
Da hun ringede på døren, sendte familien Christoffer ud at lukke op, og han skulle med ud til vejen lige med det samme. Et øjeblik efter kom Jørgen Friis Jensen fra autoværkstedet i Øster Ulslev susende på en blå knallert, standsede, stod af og rakte den forbløffede Christoffer en nøgle.
- Værsgo'. Det er din, sagde han, mens Christoffer stirrede på den skinnende blå italienske Rieju-knallert.
- Og her skal du se. En lås og en styrthjelm i tilgift, fortsatte han.
- Du skal også have et diplom fra Ønskefonden, supplerede Ruth Larsen. Så var der vel ikke andet at gøre for den 17-årige HHX-elev end at tage en trøje og hjelmen på til en prøvetur ud ad landevejen.
Peter Foersom
pf@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker