Skoleleder Esben Andersen og tillidsrepræsentant for lærerne Karina Pedersen er netop rejst til Slovenien, hvor de skal deltage i en EU-konference om psykisk arbejdsmiljø i skolerne. Lindeskovskolen er nemlig enestående i den måde, som lærernes arbejde planlægges og tilrettelægges på.
Lærerne og skolens ledelse har vedtaget et sæt retningslinjer for, hvordan lærernes arbejdssituation skal vurderes i løbet af året. Og disse vurderinger indgår så i planlægningen af det næste skoleår og tildelingen af ressourcer.
Det, der gør Lindeskovskolens model helt unik, er, at sikkerhedsrepræsentanten sammen med tillidsrepræsentanten og ledelsen er med til at prioritere ressourcerne i planlægningsfasen. Sikkerhedsrepræsentanter tager sig traditionelt af det fysiske, men også af det psykiske arbejdsmiljø.
Skoleleder Esben Andersen forklarer, at det for eksempel handler om, at en nyansat lærer får ekstra opmærksomhed. En "gammel" lærer får bevilget ekstra timer, så han eller hun kan fungere som mentor for den nyansatte.
- Eller hvis en lærer skal til at undervise i et andet fag end det, man plejer, kan det være ekstra timer til et samarbejde med en lærer, der er erfaren i det pågældende fag eller det kan være ekstra timer til et to-lærersystem, siger Esben Andersen.
Tillidsrepræsentant Karina Pedersen giver udtryk for, at lærergruppen er meget glade for fremgangsmåden.
- Vi er blevet bedre til at snakke med hinanden om, hvordan vi har det, og jeg og sikkerhedsrepræsentanten tager jo det med til forhandlingerne, som vi hører i løbet af året, siger hun.
Læs mere i Folketidende i dag.
Dea Becher Sørensen
dbs@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde