Lions Club Nørre Alslev fejrede jubilæum
Det var en fødselar, som var i gavehumør, da Lions Club Nørre Alslev sidste weekend fejrede 25 års jubilæum.
I anledning af dagen gav klubben nemlig 50.000,00 kroner væk dels til lokale skolebørn og dels til ældre fra Nordfalster. Hver af disse grupper fik 25.000 fra de lokale løver.
De fire 9. klasser på de tre skoler i Nørre Alslev, Eskilstrup og Nørre Vedby fik hver 5.000 kroner. Disse penge kan bruges til lejrskoler og lignende.
- De sidste 5.000 kroner skal bruges til oplysning til unge, så de bedre kan modstå gruppepres, siger Poul Andersen fra Lions Club Nørre Alslev.
I den forbindelse tænker Lions især på at unge kan blive presset til at tage stoffer.
De 25.000 kroner til de ældre skal bruges til en bustur til Birkegårdens Haver, der ligger i Vestsjælland.
100 personer fra den gamle Nørre Alslev Kommune kan komme med og turen finder sted 28. juni. Med dette initiativ vil Lions Club Nørre Alslev viser at man skal påskønne de ældre, der har arbejde at bygge det nuværende samfund op. Du kan endnu nå at melde dig til da der er ca. 20 pladser tilbage. Husk det gælder også hvis du f.eks. bor i Eskilstrupområdet.
Foto: De fire 9. klasser på Nørre Alslev, Eskilstrup og Nørre Vedby Skole fik hver 5.000 kroner, da Lions Club Nørre Alslev fejrede 25 års jubilæum.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie