To litauere blev lørdag formiddag anholdt for anden gang på mindre end et døgn.
Da de lørdag morgen blev sluppet ud af detentionen i Næstved, tog de, uden billetter med et tog til Nykøbing.
Her satte de sig til at drikke øl og lave larm i ventesalen på banegården. Politiet blev tilkaldt og fik dem talt til ro, hvorpå de blev kørt til Nykøbing F. sygehus for at afvente, at en af deres kammerater, en polak, skulle blive udskrevet.
Ham havde de været i slagsmål med i Rødbyhavn natten før, og han var til observation for epilepsi.
Det varede dog ikke længe, før sygehuspersonalt tilkaldte politiet, da de to for rundt på gangene, drak øl og larmede.
De blev vist bort fra sygehuset, men kort efter blev en af dem grebet i at forsøge at stjæle tøj i en butik i midtbyen.
Han blev anholdt og kørt til Grænsepolitiet i Maribo, hvor de to andre senere dukkede op.
- Vi finder en måde at få dem sendt hjem på, men de kan ikke udvises med indrejseforbud, da de er EU-borgere, siger Jørgen Prier, der er vagthavende hos Grænsepolitiet.
Peter Hansen
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker