William Matras (til venstre) og Giano Grillo nyder livet på stranden og det at gøre en forskel. Bilen i baggrunden er helt ny og med automatgear. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Ny livredderbil med automatgear testes på Marielyst Strand.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
MARIELYST TrygFondens livreddere er som sædvanlig på plads på Marielyst Strand i sommerferien. I uge 25-34 sidder to veluddannede livreddere klar ved tårnet på stranden lige nedenfor torvet.
Folketidende har mødt to af dem - William Matras og Giano Grillo - der begge har deres fjerde sæson som livreddere. Det rød-hvide tårn, de meget synlige og letgenkendelige gule og røde farver på flag, brætter og båd ligner sig selv, ligesom livreddernes tøj. Bilen er også gul med rødt, men i år er det en helt ny bil.
Hos TrygFonden Kystlivredning oplyser man, at den nye bil med automatgear er en del af den almindelige løbende opgradering af livreddernes udstyr.
Marielyst Strand har meget blødt sand, derfor er det blevet livredderne i Marielyst, der tester den nye bil. De skal finde ud af, om automatgear er bedre på stranden end manuelt gear.
De to unge livreddere er enige om, at de er heldige, at det er dem, der har fået den nye bil.
Annonce
- Man skulle lige vænne sig til automatgearet, så er det fint, fortæller William Matras.
Han og Giano Grillo kender hinanden særdeles godt. De har gået i gymnasiet og til konkurrencesvømning sammen, og så blev de også uddannet som livreddere sammen.
Begge er begejstrede for at tilbringe sommeren på stranden, og så har de begge et ønske om at gøre en forskel.
Ellers går deres videre uddannelsesveje i hver sin retning. William Matras skal begynde på politiuddannelsen til august, mens Giano Grillo læser på CBS.
Denne sommer har livredderne fået en ny ting at holde øje med. Der er kommet rigtig mange sup-brætter på vandet.
- Vi ser en del, nok 20 styk om dagen, fortæller William Matras.
At være livredder er det bedste sommerjob, synes Giano Grillo. Han nyder at møde de mange mennesker på stranden. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Stak sig på fiskenet
Der er dog hverken sup'er eller andre strandgæster, der for alvor har haft brug for livredderne indtil videre. Den første uge, livredderne var på stranden, var der ingen livsreddende aktioner.
Der var brug for førstehjælp to gange, forebyggende aktioner tre gange, og så har der været en del gange, hvor livredderne har forklaret regler og råd for strandgæsterne.
Foreløbig har havet hverken budt på brandmænd eller alger. Især brandmændene kan nogle gange give lidt arbejde til livredderne - de har nemlig plaster og creme til småskader. En lille episode har der været.
Annonce
- Der var en pige, der havde stukket sig på et fiskenet. Vi pustede, rensede og puttede plaster på, fortæller William Matras.
Han roser pigen for at være god, selv om det blødte. Og så fortæller han, at det altid gælder om at være rolig i alle situationer.
- Panik forværrer altid en situation, siger han.
Inden man kan blive livredder, skal man på forhånd være meget dygtig svømmer. Er man kommet gennem den første udtagelse, gennemgår livredderne en grundig uddannelse, inden de får lov at iføre sig det rød-gule tøj.
- Vi lærer rigtig meget og kan virkelig gøre en forskel. Det er det bedste sommerjob, fortæller Giano Grillo.
Han er meget glad for fagligheden i uddannelsen. Selv om William Matras og Giano Grillo er færdiguddannede, fortsætter de med at øve sig.
Når ikke der er brug for livredning eller førstehjælp, øver de sig med udstyret på stranden og i havet.
William Matras er rigtig god på boardet, men vil gerne være endnu bedre i båden, så den bruger han mest tid på.
Livredderne er på stranden i hele skolernes sommerferie.
William Matras er begejstret for at tilbringe sommeren på stranden. Til august begynder han på politiuddannelsen. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
William Matras er begejstret for at tilbringe sommeren på stranden. Til august begynder han på politiuddannelsen. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Bridgerton-seriebanger på lollandsk
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland