At trafikken kan være dødsensfarlig har antallet af trafikdræbte kun alt for tydeligt vist i år med tæt på 400 dødsulykker indtil nu.
Og i Nørre Vedby nord for Nørre Alslev frygter man, at den næste dødsulykke kan blive i et livsfarligt kryds ved den lille landsby.
- Der er ganske vist ikke sket dødsulykker endnu. Men det er kun et spørgsmål om tid, mener Steen Elgaard Møller, Nørre Vedby, om krydset ved Nørre Vedbyvejs udmunding i Gaabensevej umiddelbart nord for Nørre Alslev.
- Problemet opstår dels, når man kører på Gaabensevej mod nord og skal svinge til venstre ad Nørre Vedbyvej og dels ved højresving fra Nørre Vedbyvej til Gaabensevej, siger Steen Elgaard Møller.
- Ved venstresving fra Gaabensevej til Nørre Vedbyvej må man på grund af modgående trafik holde der nogen tid, før man kan svinge. Derved stopper man trafikken, fordi bilister ofte stopper op midt på vejen istedet for at trække ud til midterstriben, så biler i samme kørselsretning kan passere højre om.
- Ved udkørsel fra Nørre Vedbyvej opstår den farlige situation, når der kommer et par modkørende biler, og disse overhales af en tredje bil med 120 kilometer i timen, som man på grund af krumningen på vejen ike har mulighed for at se, før man kører ud på Gaabensevej.
- Jeg har selv været i denne situation og undgik en frontal påkørsel ved at trække ud i rabatten. Jeg skønner, at den modkørende bil, der overhalede, kørte op mod 120 kilometer i timen, og hvis ikke jeg ikke havde trukket ud i rabatten, så ville ulykken være sket, mener Steen Elgaard Møller.
- Der er rigeligt med plads til en rundkørsel på stedet. En rundkørsel dæmper ganske vist hastigheden, men da der i forvejen findes mange trafikdæmpende foranstaltninger, så gør en rundkørsel fra eller til ingen forskel, mener Steen Elgaard Møller.
Henning Kørvel
hk@folketidende.dk
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker