Lodtrækning: Hvem skal til fødselsdag hos prinsen?
Prins Christian fylder 18 år til oktober. Foto: Franne Voigt, Kongehuset
.
Guldborgsund Kommune følger eksemplet fra nabokommunen Lolland, når der skal findes lokale deltagere til kongelig 18-års fødselsdag.
Der er lagt op til lidt af en ungdoms-folkefest, når prins Christian - kronprins Frederik og kronprinsesse Marys ældste barn - 15. oktober fylder 18 år og officielt træder ind i de voksnes rækker.
Kongehuset har nemlig inviteret to 18-årige fra hver af landets kommuner til at deltage i et gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af fødselsdagen.
I sidste uge kunne Folketidende fortælle, at Lolland Kommune havde fundet deres to deltagere ved lodtrækning - og nu følger nabokommunen Guldborgsund trop.
Kommunen skriver således torsdag eftermiddag i et opslag på Facebook, at alle 18-årige i kommunen, der har lyst til at deltage i fødselsdagsfesten, blot skal sende en mail til kommunens kommunikationsafdeling senest 10. september. Derefter vil der blive trukket lod blandt de, der har meldt sig som interesserede.
- Du behøver ikke at fortælle os en særlig historie om dig selv eller komme med gode argumenter for, hvorfor du gerne vil med.
- Alle, der sender en mail med de nævnte oplysninger, deltager i lodtrækningen, skriver kommunen, som tilmed også lover at dække eventuelle transportudgifter og udgifter til tøj, hvis kongehuset skulle stille særlige krav til påklædning.
Vinderne findes ved lodtrækning 11. september.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker