For tredje år i træk er den lokale astrofotograf Jakob Artur Andersen fra det nordøstlige Falster - som ikke blot tager fantastiske billeder af nattehimlen, men også tager mere jordnære billeder - blevet udtaget til en af de mest prestigefyldte fotokonkurrencer, der findes.
Han er nemlig blevet udvalgt til at repræsentere det danske landshold ved den internationale fotokonkurrence "World Photography Cup" til næste år.
Konkurrencen svarer ifølge Jakob Arthur Andersen til de olympiske lege for fotografer. For overhovedet at blive udtaget, skal ens billeder først vælges af en national dommerkomité i fotografens hjemland, og derefter bliver de, der kommer gennem nåleøjet, bedømt af en international dommerkomité.
- Alene det at blive udtaget til landsholdet - og så endda for tredje år i træk - er en kæmpe ære og anerkendelse, så jeg er ekstremt stolt, siger Jakob Arthur Andersen, som i første omgang håber at blive præmieret i kategorien Best of Nation.
- Så nu går jeg i spænding og venter på, hvornår afgørelsen falder, siger den lokale fotograf, som denne gang deltager med et familiebillede under stjernerne og et macro-billede af en sommerfugl. Du kan se billederne herover og herunder.
Annonce
For Jakob Arthur Andersen betyder det noget ekstra, at anerkendelsen kommer fra kolleger.
- Det er en anerkendelse af, at det jeg laver, også er noget, som andre professionelle fotografer synes om, og forhåbentlig kan det medvirke til, at flere vil købe min fotokunst, siger han.
Og her er så det andet billede, som den den lokale fotograf deltager med i konkurrencen. Foto: Jakob Arthur Andersen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker