Lokal biograf lokker med gratis popcorn
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Nordisk Film Biografer, som biografen i Nykøbing er en del af, blev for nylig kåret til årets europæiske biografkæde - og det skal fejres med popcorn.
Biografen i Nykøbing kan nu bryste sig af at være en del af Europas bedste biografkæde.
I sidste uge blev Nordisk Film Biografer, som den lokale biograf hører under, hædret med prisen ”International Exhibitor of the Year” ved CineEurope-prisuddelingen i Barcelona. En pris, der kan oversættes til årets europæiske biografkæde.
Det fejrer den lokale biograf på fredag, 30. juni, med en omgang gratis popcorn til de første 100 biografgæster på dagen.
- Vi vil gerne fejre denne fornemme pris med vores gæster. Det er vigtigt for os at være en aktiv del af kultur- og bylivet og være et samlingssted med god stemning og super faciliteter.
- Prisen er ikke mindst en anerkendelse af alle vores dygtige medarbejdere, som hver dag gør deres bedste for at skabe gode gæsteoplevelser i Nordisk Film Biografer Nykøbing F., siger direktør for Nordisk Film Biografer i Danmark, Casper Bonavent, i en pressemeddelelse.
Fredagens filmprogram kan ses på Nordisk Film Biografer Nykøbing F.'s hjemmeside.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde