Lokal biograf trodser krisen

Krise mig her og krise mig dér. En branche, der ikke mærker noget til den økonomiske krise er biograferne.  
Biograferne melder tværtimod om rekord mange biografgængere i 2008.
 
Og Scala Bio i Nykøbing er ingen undtagelse, hvor 2008 blev det bedste år nogensinde. Hele 177.000 billetter solgte biografen i det forgangne år, hvilket er en stigning på seks procent i forhold til 2007.
 
Biografindehaver Finn Nielsen mener, at filmkvaliteten i 2008 generelt var rigtig god.
 
- Filmene skal selvfølgelig være af en kvalitet, så folk siger: Wouw, den vil vi se. Men et andet element kan være, at vi i højere grad har brug for at koble af i nogle "fri-timer". Vi vil gerne betale os til at sige, at nu er det kun mig det handler om i de næste to timer. Vi vil have nogle oplevelser, som vi selv styrer og ikke bliver styret af vores omgivelser, siger Finn Nielsen.

Finn Nielsen forventer, at 2009 bliver et endnu bedre biograf-år.




Scala Bio i Nykøbing har haft sit bedste år nogensinde.

Offentliggjort Sidst opdateret