Til daglig arbejder han som bibliotekar på Guldborgsund Bibliotekerne og bor på Møn, hvor han i en årrække var bestyrelsesformand for foreningen Verdenslitteratur på Møn, som arrangerer foredrag med verdensberømte forfattere.
Men 38-årige Peter-Clement Woetmann er også selv digter og dramatiker med en lang række udgivelser bag sig, og den seneste - digtsamlingen "Blå koral: tys tys dollar" - er nu en af de seks nominerede til Montanas Litteraturpris 2023.
De seks nominerede
C.Y. Frostholm: "Til den ven jeg aldrig har kendt", Tredje September.
Jens Smærup Sørensen: "Evigt i tiden", Grif.
Sine Plambech: "Global sex. Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme", Hans Reitzels Forlag.
Mathilde Walter Clark: "Det blinde øje", Politikens Forlag.
Christina Hesselholdt: "Til lyden af sin egen tromme", People's.
Med en præmie på 100.000 kroner er den en af landets største, og den uddeles i et samarbejde mellem dagbladet Information og møbelproducenten Montana på en endagslitteraturfestival 21. marts. I alt er der seks nominerede værker, som er udvalgt, fordi de fornyer deres genrer og skildrer virkeligheden på en ny og øjenåbnende måde.
Det er Informations anmeldere, der hver nominerer et værk, og de seks anmeldere udgør også den priskomité, som vælger vinderen.
"Peter-Clement Woetmann er ved at blive en slags hemmelig forfatter, umådelig vigtig og anerkendt for dem, der én gang har fået øje på ham, og samtidig næsten usynlig i det offentlige rum", skriver Information i præsentationen af ham.
Annonce
"Blå koral: tys tys dollar" er udgivet af forlaget Arena..
Uddannet fra Forfatterskolen
Peter-Clement Woetmann er uddannet fra Forfatterskolen i 2006 og debuterede året inden som 20-årig med digtsamlingen "Heldigvis er skoven blevet væk" på forlaget Borgen. Siden er det som nævnt blevet til mange flere udgivelser, ligesom han har skrevet flere teaterstykker, blandt andet "Offside", der spillede på Teater Masken i 2021.
"Blå koral: tys tys dollar" begyndte faktisk også som et teaterstykke, der i foråret 2023 blev opført på det lille københavnske teater Får302. Det blev præsenteret som et ømt, poetisk og absurd drama om tidens kriser, eksistentiel angst, politisk apati og mulige nye forbindelser med naturen og omverden og altså siden udgivet som en bog med digte og sangtekster.
Bogen blev rost til skyerne af Informations Tue Andersen Nexø, som kaldte den "Noget af det mest indtrængende, simpelthen, og også bedste jeg har læst på dansk i år". Om han kan overbevise sine fem kolleger i priskomitéen om den vurdering, vil vise sig i næste måned.
Seneste artikler
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Havørnen er landet i Søholtskoven
Ny minister erklærer valgløfte dødt - men afviser løftebrud
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked