NYKØBING: "Søger idéer til en ret stor figur (+3 meter). Laver den på den lovlige væg i dag? Kommentaren med flest likes bliver malet klokken 15.15."
Sådan skrev graffitimaleren Mikkel Blom mandag ved 14-tiden på Facebook, og hurtigt svarede Nicolai Bruun Pedersen:
"Tegn kongen, det kunne være blæret, ven."
Det forslag var der opbakning til fra flere andre, så en times tid efter troppede Mikkel Blom op på pladsen ved siden af DK Beton bevæbnet med stige, lygter og et batteri af spraydåser.
- Jeg kan godt lide en udfordring, og jeg har ikke malet så stort et menneske før! sagde han og fortalte, at den ujævne væg, der også inkluderede en stålsøjle ned gennem betonen, var en udfordring.
Annonce
Jeg kan godt lide en udfordring.
Mikkel Blom, graffitimaler
- Det gør det sværere at få det pænt, sagde han og kravlede op på stien.
Historien fortsætter under billedet:
Kong Frederik tonede frem på en betonmur med en stålsøjle lige i midten, hvor kongens næse er. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Med et foto af kongen på mobiltelefonen i venstre hånd, gik han i gang med at male med den højre. Og to timer senere havde Danmarks nye konge materialiseret sig på betonvæggen ved siden af en anden rex - en tyrannusaurus rex.
- Kan man se, det er ham? spurgte Mikkel Blom en kammerat.
- Han ser lidt tyk-kindet ud, bemærkede vennen, og Mikkel Blom syntes også selv, at overskægget skulle være kraftigere.
Historien fortsætter under billedet:
Den ujævne overflade udgjorde en særlig udfordring under malearbejdet. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Men med lidt justeringer blev portrættet færdigt. Et portræt af en konge, som Mikkel Blom egentlig ikke har det store forhold til.
- Jeg følger normalt ikke med, men det er godt nok, han er frømand.
Maleriet kan findes på havneområdet over for Netto og Kære Børn i Fejøgade.
Se Mikkel Bloms arbejde med maleriet i videoen her:
Seneste artikler
Flere timer langt kommunalt it-nedbrud er overstået
Langholtlukning: - Det er borgerne, der taber
Stoppet med overlæs på 91 procent, men uden kørekort
Her er planerne for datacentret i Nakskov
Påvirket NFC-formand om økonomirod: Ansvaret er mit
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Bostedet Langholt lukker
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland