Lokal IT-virksomhed er købt op af stort firma

Frank Rasmussen og Sean Knowlton er ansvarlige for forretninger og kunder i det nye IT34 A/S, som ligger i Nørre Alslev. Foto: Privat

Invodan IT er blevet en del af landinspektørfirma.

Offentliggjort Sidst opdateret

NØRRE ALSLEV IT-firmaet Invodan, der ligger i Nørre Alslev, er blevet en del af noget større. Firmaet er netop blevet købt op af det store landinspektørfirma LE34.

Med Nørre Alslev har det nu i alt otte kontorer, blandt andet i Gøteborg, og 45 ansatte. Heraf sidder de 15 i Nørre Alslev, og flere kan være på vej.

Invodan, som nu hedder IT34, har som formål at samle kompetencer indenfor it-rådgivning og udvikling af kortdata.

- Nu samler vi LE34 og Invodan ITs it-kompetencer med traditionel it-infrastruktur, driftssupport og datahosting i IT34, siger Frank Rasmussen.

- Det er et

veletableret samarbejde,

som fortsætter.

Sean Knowlton, kundeansvarlig i IT34

Kender hinanden

Hidtil har han og Sean Knowlton været direktører i Invodan.

Men efter opkøbet er de to blevet ansvarlige for dels forretninger, dels kunder i det nye firma.

Parterne - LE34 og Invodan - kender allerede hinanden ganske godt.

Gennem de seneste syv år har Invodan håndteret it og udvikling på en række af LE34s projekter.

- Det er et veletableret samarbejde, der fortsætter i IT34. Men vores kunder kommer samtidig til at opleve os som endnu mere strømlinede og effektive, fordi vi er samlet i en og samme forretning, siger Sean Knowlton.

Han og Frank Rasmussen fortæller, at det nye firma har overtaget en række it-løsninger fra Invodan.

Nye løsninger

Blandt disse er en app, Smart Survey, der omdanner videoer til 3D-modeller, samt PointView, som udstiller data fra for eksempel vejnettet.

Desuden er der appen Borgertip, der gør det nemt at indberette huller i vejen eller væltede træer.