Lokal landmand "glemte" at betale polakker

Polakkerne Jacek og Aneta arbejdede for landmanden fra maj 2007 til udgangen af 2008. De blev fyret, fordi landmanden hellere ville have arbejdere fra Slovakiet.

Da fagforbundet 3F på Midtlolland gennemgik deres løn- og arbejdssedler, så blev det afsløret, at de to polakker manglede at få udbetalt 41.400 kroner i overtidsbetaling plus feriepenge heraf.

Kristelig Arbejdsgiverforening erkendte, at landmanden ikke havde betalt, og så fik polakkerne deres penge. Og der var 10.000 kroner i erstatning til 3F, fordi der var tale om systematiske brud på overenskomsten.




To unge polakker har fået efterbetalt cirka 40.000 kroner for, som deres arbejdsgiver, en landmand fra Kettinge-egnen, havde "glemt" at betale dem.

Offentliggjort Sidst opdateret