Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn
Nicky Arentsen har åbnet restauranten Aure på Refshaleøen i København. Den er blevet en stor succes fra start. Arkivfoto: David Arnholm
David Arnholm
Det er ikke nogen dum ting at modtage en michelinstjerne til sin restaurant. Det kan den i Nykøbing-opvoksede kok Nicky Arentsen skrive under på.
LOLLAND-FALSTER: Han er buldret ind på kokkescenen med sin populære restaurant "Restaurant Aure", der ligger i København.
Nicky Arentsen er oprindeligt opvokset i Nykøbing og har tog han i 2012 grundforløbet på sin kokkeuddannelse på Celf.
Han arbejdede indtil december sidste år på Bandholm Badehotel, inden han og kæresten Emma Nørbygaard åbnede restauranten i København, der har været en stor succes fra start
81 dage efter åbningen modtog parret så en fornem hæder, da de modtog en michelinstjerne. Ligesom Nicky Arentsen ved samme lejlighed blev tildelt talentprisen "Young Chef Award 2024". En sand prisregn til Arentsen, der forståeligt nok var særdeles stolt over de to priser, der blev overrakt mandag aften ved en stor ceremoni i den finske hovedstad Helsinki.
Og den hæder og omtale, som parret og deres restaurant har modtaget, har fået interessen til at eksplodere. Nu vil masser af mennesker besøge restauranten, og det har de to kunne mærke ked det samme.
- Vi har fået 420 bookinger siden i går. Folk siger, at de vil have bord "whenever", siger general manager og medejer Emma Nørbygaard til TV2 Kosmopol .
Restauranten har plads til 35 mennesker, så det siger sig selv, at der vil være lang ventetid, hvis man vil være så heldig at få et bord på Aure.
TV2 Kosmopol skriver, at det først er muligt at få et bord til oktober i år.
Blå bog
29-årige Nicky Arentsen er opvokset i Nykøbing - hans morfar var rejefisker. Han har taget Celfs fødevareuddannelse, og som 18-årig blev han udlært fra restaurant Babette i Vordingborg. Siden arbejdede han i køkkenerne på de tostjernede Michelin-restauranter Jordnær, Henne Kirkeby Kro og AOC. Senest var han køkkenchef på Bandholm Hotel og blev i marts 2023 kåret af Berlingske som et af landets 100 største unge talenter.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde