LOKAL SKOLEKLASSE TÆT PÅ AT VINDE HISTORIEDYST
Finalen i Historiedysten 2022 fandt sted i Riddersalen på Frederiksborg Slot. Foto: Mew
Mew
9. klasse fra Eskilstrup blev slået på målstregen af skole fra Fyn.
ESKILSTRUP: 9. klasse fra Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab var i sidste uge meget tæt på at vinde den landsdækkende Historiedysten 2022.
I den afgående finalerunde stod klassen fra Falster helt lige med Øster Aaby Friskole fra Fyn.
Så fik de to klasser et tillægsspørgsmål, og det svarede fynboerne rigtigt på, mens falstringerne svarede forkert.
Derfor blev 9. klasse fra Eskilstrup kun nummer to.
Utroligt godt gået.
Vincent Rasmussen, formidlingsinspektør
Hård konkurrence
- Men det er at betragte som en sejr, for Eskilstrup har konkurreret med over 1.000 andre klasser og fik andenpladsen. Det er utroligt godt gået, siger Vincent Rasmussen.
Han er formidlingsinspektør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor Historiedysten 2022 blev holdt i torsdags.
Historiedysten, der holdes hvert andet år, havde i år som tema de opfindelser, som Tycho Brahe, H. C. Ørsted og Niels Bohr har gjort, samt den tid, som de levede i.
Siden august har elever fra hele lande dystet i to indledende runder.
- Det er dels en dyst på paratviden, dels en kreativ runde, fortæller Vincent Rasmussen.
Eskilstrup-eleverne havde fokus på Niels Bohr og hans tid, og som kreativ opgave valgte de at lave en model af fejringen af Niels Bohrs Nobelpris i 1922.
Frokost i riddersalen
Under finalen spiste de frokost i slottets gamle spisesal, og derefter var de på et historieløb gennem slottets stuer og sale.
Selve finalen, som Eskilstrup altså tabte meget knebent, fandt sted i Riddersalen.
Du kan læse flere nyheder fra Lolland-Falster HER.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker