Lokal trup udtaget til EM som de første danskere nogensinde
Mille My Jensen, Frida Sofie Stentebjerg-Milandt og Signe Henningsen er atleter ved Toreby Sports Akro og udtaget til EM i Luxenbourg. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
Men det er en dyr omgang, og derfor får de penge med fra Guldborgsund Kommune.
Det er ikke sket før, at Danmark kan stille op med en dansk trup ved EM i sportsakro, men i år kommer der ikke færre end to hold med. Det ene er fra Hvidovre, imens det andet er fra Toreby Sports Akro.
- Det er virkelig godt for sådan en lille sport at få en anerkendelse i, at nogen tror på, at vi kan komme til EM. Det er stort for sporten. Og når man har været i det så længe, så betyder det også virkelig meget for os, siger Signe Henningsen (28).
Sammen med Mille My Jensen (23) og Frida Sofie Stentebjerg-Milandt (14 - snart 15 år) er hun udtaget til EM om bare få uger. Mesterskaberne finder sted 16.–20. april i Luxembourg.
Den lille tremandsgruppe blev sat sammen i sensommeren 2024, og i december blev de kvalificeret til EM ved et stævne i Hvidovre.
De tre EM-deltagere har trænet en ny balanceøvelse, som forhåbentlig tager kegler hos dommerne. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
Selvom de har rejst med Toreby Sports Akro før, så er det deres første internationale stævne sammen, og den ser de frem til, forklarer Signe Henningsen.
Annonce
50.000 fra kommunen
- Når man laver sådan nogle ting her, hvor man kaster med hinanden og står på hinanden, så kommer der en tillid og et bånd, som er helt specielt. Så vi glæder os enormt meget til at skulle af sted sammen.
Selvom det er en stor ære at blive udtaget til et EM, så er det ikke noget, man får lov at deltage i gratis.
Med nye dragter, rejseomkostninger, kost, logi og en adgangsbillet til stævnet løber udgifterne op i cirka 25.000 kroner per deltager.
Det er et meget, meget stærkt felt, som deltager ved EM, så vi kommer ikke dertil med et krav om at vinde. Men vi vil rigtig gerne prøve.
Signe Henningsen, Toreby Sports Akro
Derfor har TSA's støtteforening ansøgt Guldborgsund Kommune om et sponsorat på 50.000 kroner, som skal dække omkostningerne for at få en træner med på turen.
- Det ville vi meget gerne give dem. Blandt andet fordi det er en smal sportsgren, som har begrænsede muligheder for at søge støtte andre steder, udtaler borgmester Simon Hansen (S).
Mor skal med - men ikke som mor
Dorte Fabricius, formand for Toreby Sundby Gymnastikforening, tilføjer, at foreningen også gerne bidrager til akrobaternes EM-rejse, og at medlemmerne har travlt med selv at sælge lodder og samle penge på flere forskellige måder.
- Men vi er en breddeforening, og vi skal sørge for, at der er penge til alle.
Hun er enormt glad for, at Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg har valgt at bakke op med de 50.000 kroner.
Annonce
- Det giver dem muligheden for at få en god træner med. Og det er dyrt, fordi træneren skal kunne holde fri i tre arbejdsdage op til påske og være sammen med dem. Vi er ikke erfarne i internationale stævner, men sidste år havde vi to rutiner med til et stævne i Schweiz, og det var en stor udgift for deltagerne.
Udover træneren deltager også den yngste atlets mor. Hun kommer nu ikke til at spille en kærlig mor-rolle, men mere en rolle som ekstra træner og støtte.
Mange point i en øvelse
Siden udtagelsen i december har det lille hold arbejdet på at lave en rutine, der tager kegler hos de hårde dommere.
En af de nye rutiner er derfor sat sammen af svære balanceøvelser, der stensikkert giver mange point - hvis den altså sidder lige i skabet.
De tre akrobater træner sammen fire-fem dage om ugen. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
I og med at truppen aldrig har deltaget i et EM før, forsøger de at holde forventningerne på et realistisk sted.
- Det er et meget, meget stærkt felt, som deltager ved EM, så vi kommer ikke dertil med et krav om at vinde. Men vi vil rigtig gerne prøve, forklarer de.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole