Betina Schnipper fra Midtpunktet skulle have bragt flere poser ud med tøj. Her taler hun med Sanne Andersen, der kører den ene af Vores Nykøbings to lokale varebiler. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Lokale handlende har fået øjnene op for tilbud fra erhvervsforening.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING De første handlende stod allerede klar, da den grå varebil fra Vores Nykøbing svingede ind på Lilletorv fredag klokken 12.
Det var Anni Poulsen fra Helsam og Katrine Koch fra Bog & Ide, der skulle have kørt varer ud til deres kunder.
Anni Poulsen havde tre poser med forskellige effekter, blandt andet til hudpleje, mens Katrine Koch kom med tre bøger til nogle af sine kunder.
I løbet af det næste kvarter fulgte flere andre efter. Der kom især poser med mere tøj og blomster, som butikker fra bymidten skulle have bragt ud.
Flest kom Betina Schnipper med fra tøjbutikkerne i Midtpunktet.
Annonce
Et kvarter senere var bilens bagagerum fyldt op, og chauffør Sanne Andersen kørte ud på sin varetur.
Nikolaj Friederichsen fra tøjbutikken Dissing havde papirerne i orden til transporten rundt i byen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Ny service
Den lokale vareudbringning er en service, som erhvervsforeningen Vores Nykøbing har etableret her i coronakrisen.
Mange kunder kan ikke selv komme ud at handle ind, som de plejer, og derfor kører Vores Nykøbing vareture, så kunderne kan få deres ting hjem til døren.
Kunderne kan enten bestille varerne online direkte hos den enkelte butik.
Eller også kan det ske gennem en portal, som Vores Nykøbing har oprettet på nettet.
Folk fra butikkerne pakker så varerne og afleverer dem, når den grå varebil gør holdt på Lilletorv på hverdage klokken 12.
Boghandler Katrine Koch fra Bog & Ide havde tre bøger til udbringning. Blomsterne skulle ikke med. Blomsterbuketterne, som hun står med, skulle ikke bringes ud. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Flittige brugere
To af de lokale forretninger, som bruger ordningen meget, er netop Helsam og Bog & Ide.
- Vi bruger den alt, hvad vi kan. To eller tre gange om ugen sender jeg to eller tre poser afsted til kunder, siger Anni Poulsen.
Annonce
Katrine Koch er lige så flittig bruger af udbringningsordningen fra Vores Nykøbing.
- Jeg bruger ordningen hver dag. I hvert fald tre eller fire gange om ugen, siger boghandler Katrine Koch fra Bog & Ide.
To varebiler
Bilen, der i fredags hentede varer på Lilletorv, blev kørt af Sanne Andersen.
Hun tjekkede også, at der var adressesedler på poserne, så de kom det rigtige sted hen, og kiggede på andre papirer, som butikkerne skal udfylde.
- Det er så fint, sagde hun til flere af de handlende.
Hun er den ene af to chauffører, der sørger for udbringningen af varerne.
Den anden er André Andersen, der er den daglige leder af Vores Nykøbing.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned