Lokale vinbønder: Planterne har det forrygende
Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Det varme og solrige vejr er godt for vinkvaliteten, lyder det fra lokale vinbønder.
LOLLAND-FALSTER: Mens mange landmænd savner regn, har vinbønderne det nemmere i det knastørre og solrige vejr.
- Lige nu er det sateme godt, siger Henrik Ploug.
Han ejer Østergaard Vinmageri i Stokkemarke.
- Tørkerisikoen i forhold til traditionelt landbrug kan vi se bort fra, fortæller vinbonden.
Sidste år plantede han vinplanter på fem hektarer.
- De har det forrygende, fortæller han.
Kvaliteten af vinen bliver bedre i tørt og varmt vejr.
- Klaserne vil elske at have en sommer som denne her, siger Henrik Ploug.
Mindsker sygdomme
Vinbonden forklarer, at overordnet set er vinplanter dygtige til at finde vand og kan tåle en del tørke.
De vinplanter, han bruger, er i forvejen en sort, som kan holde til vejret i Danmark.
- Men tørken gør også, at den nedsætter risikoen for svampesygdomme, forklarer Henrik Ploug.
Vinbonde Flemming Lind ejer LF Vin og Bryg i Gedser.
Generelt er tørken god for vinproduktionen og dermed kvaliteten, forklarer Flemming Lind:
- Jo mere sol og jo mere varme du har, jo bedre vil vinen udvikle sig positivt.
I 2018 var der langvarig tørke i Danmark.
Det var det bedste år i Danmark inden for vinproduktion.
Får vi samme vejr som i 2018, bliver det et særdeles godt vinår for vinbønderne.
- Som det ser ud lige nu, tegner det godt, siger Flemming Lind.
Ikke for varmt og fugtigt
Skifter vejret, skal man som vinbonde være opmærksom.
- Hvis det om 14 dage bliver 29 grader og fugt, skaber det vækstbetingelser for svampe, forklarer Flemming Lind.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde