Lokalt salg i hestekød
Slagtermester Bo Zangenberg (til højre) - her sammen med Lasse Rasmussen - har godt salg af hestekød til lokale kunder. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Slagter har oplevet stor interesse for hestekød blandt sine kunder.
FALKERSLEV Spiser folk lokalt hestekød? Ja, det gør de helt sikkert.
Det kan Bo Zangenberg, der driver et slagtehus i Falkerslev og butik i Vordingborg, i hvert fald bekræfte.
På et tidspunkt solgte to hestepiger deres heste til slagtning hos Bo Zangenberg, og kødet af dem kunne han sagtens sælge til lokale kunder.
- Det har resulteret i et salg af 450 kilo hestekød, som jo er mørt og lækkert, alene i juli, fortæller slagtermesteren.
Derfor søger han nu endnu flere heste, så kunderne kan få endnu mere af denne særlige spise.
Mod madspild
I mange år har hestekød ikke været noget, som de fleste satte tænderne i. Tværtimod.
- Hvor det for få generationer siden var normalt at få sin hest slagtet, så man kunne spise kødet, så er salget af hestekød i dag minimalt. Det kan nærmest ikke registreres, fortæller Bo Zangenberg.
Ifølge ham er årsagen blandt andet, at heste opfattes som kæledyr, der ikke er beregnet til menneskeføde.
- Derfor køres de fleste heste i dag til destruktion. Men af hensyn til miljøet og vores maver er der al mulig grund til at spise hestekød i stedet for at smide det ud, mener slagtermester Bo Zangenberg.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker