Lokalt skolebyggeri er med på en fornem liste
Sundskolen ser efter planen sådan ud i sensommeren 2022. Foto: Illustration: Sora Images
Illustration: Sora Images
Et anerkendt og indflydelsesrigt amerikansk designmagasin har bemærket den nye Sundskole og udnævnt den som ét af de 12 mest interessante byggerier i 2022.
SUNDBY L. Et populært og inflydelsesrigt designmagasin med over tre millioner månedlige læsere og seks millioner følgere på sociale medier har fået øje på Sundby L. Nærmere bestemt den nye Sundskole, der i disse måneder med stor fart skyder op fra jorden.
For få dage siden offentliggjorde Dezeen, som magasinet hedder, en liste med 12 byggeprojekter fra hele verden, som det på grund af sin arkitektur er værd at bemærke i 2022. Og her er den kommende Sundskole altså kommet i fornemt selskab med andre ambitiøse projekter fra Kina, Brasilien, Australien, Italien og ja, Esbjerg.
Det er især det faktum, at hele byggeriet er svanemærket som det første i Danmark, samt at man kan gå på taget, der har vakt opsigt.
- Vi glæder os helt vildt til, at det står færdigt. Man kan se, at konturerne derude ligner det, som vi drømmer om, når det står færdigt. Vi synes selv, at vi virkelig har hævet overliggeren på, hvordan man kan bygge en skole, og det er sådan en nominering også et bevis på, siger borgmester Simon Hansen (S).
Guldborgsund Kommune har skudt 175 millioner kroner i projektet, der efter planen skal stå færdigt i sensommeren i år. 580 elever får på det tidspunkt deres daglige gang på skolen.
- Den her omtale er ret stor. Vi havde håbet på at blive anerkendt i Danmark for at hæve overliggeren, så at vi også bliver bemærket af andre lande, siger noget om, hvad vi er som kommune, siger Simon Hansen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned