Lollandsk filminstruktør viser sin film på hjemmebanen
Filminstruktør Søren Green er opvokset i Rødby og student fra Maribo Gymnasium, men bor i dag i København. Foto: Palle Nevad Frandsen
Foto: Palle Nevad Frandsen
Den anmelderroste film "Glasskår" af filminstruktør Søren Green kan i næste uge ses i en lokal biograf.
Der har været masser af roser til den debuterende spillefilmsinstruktør Søren Green, der er opvokset på Sydlolland, efter filmen "Glasskår" havde premiere 16. april. I filmen følger man den unge Tobias (spillet af Noa Risbro Hjerrild), der bliver sendt ud til sine bedsteforældre på landet, og her bliver fanget i ensomhed og den svære usikre teenage-selvtillid.
Det hele bliver suppleret med de svære skridt som homoseksuel, og ender i selvskade, som statistikker fortæller det gør for mange unge homoseksuelle.
Hidtil har filmen dog ikke været mulig at opleve på disse breddegrader, men det ændrer sig i næste uge, hvor den bliver vist i Nysted Bio på mandag og tirsdag klokken 19.30.
Læs også: Søren voksede op i 90’ernes Lolland – nu laver han film om følelser, man ikke kunne tale om
Visningen om mandagen vil være med instruktøren som gæst, og han vil begynde med en kort introduktion til filmen. Når den sidste scene er vist, vil Søren Green atter være klar til at tale med publikummet, og denne gang vil det handle lidt mere om arbejdet med spillefilmen og dens temaer. Her vil der også være plads til at stille spørgsmål.
For den lollandske instruktør er det noget helt særligt at tage sin film med tilbage til den egn, hvor han selv kommer fra. Oprindeligt var det også tænkt, at filmen skulle have været optaget på Lolland, men det blev Langeland, som løb med den ære.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker