Lommetyve på spil i Nykøbing

Det er en god idé at holde godt fast i sin pung, taske og lignende, når man skal ud at handle i disse dage. Noget kunne nemlig tyde på, at en eller flere lommetyve er på spil i Nykøbing.

Fredag formiddag fik tre personer stjålet punge, da de var i byen for at handle. Politiet fik den første anmeldelse klokken 11.15 fra en kunde i Deichmann Sko i Østergågade, som havde fået stjålet sin pung.

Halvanden time senere, klokken 12.45, indløb der så en anmeldelse fra en kunde, som havde været i Føtex for at handle og her fik stjålet sin pung med 15.400 kroner i kontanter og diverse kort. Og klokken 13.15 var det så en kunde i BR i Østergågade, som fik frastjålet sin pung med 500 kroner og diverse kort. Der er ikke noget signalement af gerningsmanden/gerningsmændene, oplyser politiet.




Det er tilsyneladende blevet sæson for lommetyverier. Tre tyverier i Nykøbing fredag formiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret