Det er ikke kun Tour de Falster, der Kristi Himmelfartsdag kunne fejre 50 års jubilæum.
Det kan Lone Lander også. Hun har været med hver eneste gang, starten er gået på cykelturen gennem det nordlige Falsters forårslandskab.
Den tidligere skolelærer hilser på de forbipasserende cyklister og ønsker god tour, mens hun tager et hvil i Bannerup.
Jeg elsker at cykle og være en del af fællesskabet.
Lone Lander
- Jeg må indrømme, at jeg for ofte kommer til at tage bilen, når jeg skal købe ind. Men jeg elsker at cykle og være en del af fællesskabet, siger jubilaren, som fik en stor æske chokolade som præmie for sin vedholdenhed.
Modvind og blå himmel
Annonce
Hun og veninden Britt Klingenberg tager et hvil og spiser en klapsammenmad.
De har været udsat for både modvind og regn. Men ikke i år. Bortset fra lidt modvind, er de blevet mødt af blå himmel og dansk forsommer.
- Jeg synes, det er så dejligt, og det hører sig til at være med i løbet. Da vi var mange, der kørte i en flok, spiste vi sammen om aftenen. Det er utroligt, at vi orkede efter at have cyklet 42 kilometer, siger Lone Lander.
Færre deltager
Tour de Falster er ikke, hvad den har været. I tidernes morgen var der op mod 1.200, der hoppede på jerngeden. I dag nærmer deltagerantallet sig 500. Men Lone Lander vil fortsat tage den lange rute på 42 kilometer.
Der var fancy racercykler, havelåger og citybikes med i årets Tour de Falster. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Hun har i 50 år kørt i et felt af gode venner, som i årevis har deltaget i den lokale tour. I år cykler hun med sin veninde, men der har været et enkelt år, hvor den pensionerede skolelærer har kørt alene.
Vejret var mildt sagt sløjt, men hun ville alligevel op på jernhesten.
- Det regnede og stormede og selv min madpakke var blevet våd. Det var ikke nogen fornøjelse, så det var bare om at gennemføre og komme hjem, siger jubilaren.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned