Løsgængere går ind i Venstre
Efter at have forladt DF melder Lis Magnussen og Mette Møller sig under Venstres faner. Arkivfoto Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Venstre byder velkommen til to nye medlemmer i byrådsgruppen.
GULDBORGSUND Venstre har udvidet sin byrådsgruppe med de to nye medlemmer, Lis Magnussen og Mette Møller.
Efter at have meldt sig ud af Dansk Folkeparti i januar 2019 havde de to politikere behov for at finde ud af, om de ville fortsætte som løsgængere, eller om de skulle melde sig ind et politisk parti.
- Efter modne overvejelser, og efter at flere partier har kontaktet os, har vi besluttet os for at melde os ind i Venstre, hvor vi er blevet taget super godt imod. Der er en rigtig god dialog og godt samarbejde, og vi bliver hørt og taget alvorligt. Det er vores oplevelse, at der i Venstre er et stort fokus på at søge indflydelse og skabe politiske resultater. Vi har, inden vi meldte os ind, læst Venstres partiprogram og kan konstatere, at vi er meget enige med Venstre, og ser frem til at blive en del af Venstres gruppe, uddyber de i en pressemeddelelse.
Gruppeformand og anden viceborgmester Ole K. Larsen fortæller, at han på Venstres gruppes vegne er meget glad for at kunne byde Lis Magnussen og Mette Møller velkommen i gruppen:
- Lis og Mette har begge en solid politisk erfaring, som jeg er sikker på fremover vil blive til stor gavn for Venstre. Lis Magnussen har en stor viden om teknik- og miljøområdet, mens Mette Møller har en dyb indsigt både politisk og professionelt i social- og sundhedsområdet, som Venstre kan drage stor nytte af. Samtidig sidder de i de to udvalg, hvor vi ikke tidligere har været repræsenteret, hvilket i høj grad vil styrke vores mulighed for at præge den politiske udvikling også på disse områder. Lis og Mette har som løsgængere deltaget i et par møder hos os og har allerede tydeligt vist os, hvordan deres store indsigt på disse områder kan styrke Venstre, tilføjer han.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker