Lovestormen blæser videre

Der var fest efter generalforsamlingen med både mad os musik. Privatfoto

Et svært år har alligevel været positivt for Lolland-Falster Lovestorm.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Lovestormen lever endnu - ja selv under de svære betingelser, covid-19 har givet foreningslivet, har foreningen bag klaret sig ganske fornuftigt, for at sige det på godt dansk.

Det er konklusionen på den årlige generalforsamling, der blev afholdt lørdag eftermiddag på Guldbosund. Og selvom den normalt er årlig, så lå denne kun syv måneder efter den sidste generalforsamling - igen en lille rest af mindet om coronaperioden, hvor større folkemængder ikke just stimlede sammen.

Men alt dette er forhåbentlig bag os.

Nye ansigter

Forperson for Lolland-Falster Lovestorm er stadig Kirsten Sydendal - posten var slet ikke på valg her i dette lige år. Det var til gengæld positionen som næstformand, og her fik Peter Engbjerg Jensen genvalg, så han bliver også i sædet.

To nye ansigter blev det dog til i bestyrelsen: Nicole Due og Bettina Møller indtræder, mens der gives store roser til Niels Bjerregård og Martin Stahl, der hermed udtræder af bestyrelsen.

Den nyligt udpegede bestyrelse - herunder to nye ansigter i Nicole Due og Bettina Møller. Foto: Privat

Herefter gennemgik forpersonen foreningens aktiviteter for det forløbne år:

"Der har generelt været tale om et tilfredsstillende år med fortsat positiv udvikling i aktiviteter - både fysisk og ikke mindst på de digitale medier med tilfredsstillende aktivitet. Den stigende fokus på medlemstilgang viste ligeledes resultater," kan læses i afrapporteringen efter det årlige møde, der som skrevet fandt sted lørdag.

"Der har generelt været tale om et tilfredsstillende år med fortsat positiv udvikling i aktiviteter - både fysisk og ikke mindst på de digitale medier med tilfredsstillende aktivitet."

Formandens beretning

Efter generalforsamlingen var det tid til noget helt andet - Lovestormfest. Guldbosunds køkken ved Anders Theil stod for maden, musikken kom fra bandet 4xLarsen, der spillede Gasolin og Kim Larsen og så lagde direktør for Folketidende Gruppen, Ole Sloth, vejen forbi for at fortælle lidt om bladet set fra direktørens stol.