LUCAS SKAL HAVE STYR PÅ TALLENE I LØVENS HULE
Lukas Larsen til venstre, Hans Grevsen i midten og Nicolai Grue til højre skal i aftenens afsnit af Løvernes Hule: Velkommen til Virkeligheden få styr på budgettet.
Privatfoto
28-årige Lucas Larsen fra Sundby skal i femte afsnit af Løvens Hule: "Velkommen til Virkeligheden" indfri iværksætterdrømmen.
200.000 kroner fra Jesper Buch.
Så meget lød investeringen på, da Lucas Larsen og to mediværksættere forlod Løvens Hule.
Med firmaet Unmute og ideen om talende billedrammer, hvor du kan indtale en hilsen, skulle de unge iværksættere erobre verden, men virkeligheden ventede på den anden side.
Her skulle iværksætterne lægge et budget og have styr på, hvor meget de egentlig havde omsat for. Det var der ikke styr på, og Jesper Buch var tydeligt utilfreds i afsnittet.
- Selvfølgelig skulle vi have lagt et budget. Det giver enorm god mening, men vi er glade for, at Jesper Buch ikke lagde fingre imellem, og vi blev stærkere af kritikken, siger Lucas Larsen til Folketidende.
Der er langt fra en folkeskoletid på Norbyskolen i Nykøbing til livet som iværksætter, men Lucas Larsen er fortrøstningsfuld.
- Vi har fået bevist, at kunderne er glade for vores produkt. Succesoplevelserne gør en forskel, og der er heldigvis mange, siger han.
I onsdagens afsnit skal det vise sig, om Lucas og de to andre iværksætterspirer har fået styr på tallene.
Se med onsdag på DR1 klokken 20.30 eller stream programmet på DRTV.
Læs også Folketidendes interview med Lucas Larsen, lige efter han havde været i Løvens Hule.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde